Bunker Holding byder indenfor med åbenhed og dialog
Bunker Holdings head of ESG Mette Østerskov og CEO Keld Demant er stolte af at være på Klimafolkemødet i virksomhedens hjemby Middelfart.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DOI.dk

Klimafolkemødet:
Bunker Holding byder indenfor med åbenhed og dialog

Middelfart-virksomheden Bunker Holding, som er Verdens største sælger af skibsbrændstof, lægger skidt sag bag sig og melder ind i den grønne omstilling.
31. AUG 2023 15.15

Bunker Holding har trukket triste overskrifter omkring en to år gammel sag om salg af flybrændstof til Syren. Det var ikke en sag, som man forsøgte at feje ind under gulvtæppet, da virksomheden åbnede deres ESG-telt med fokus på (ESG) environment, social og governance på Klimafolkemødet i Middelfart.

- Man kan spørge, hvorfor vi er her i dag. Vi er her, fordi vi gerne vil fortælle, hvorfor ESG er vigtig for os. Vi er her også, fordi vi vil høre jeres ideer og tanker. Vi er her fordi, vi er en Middelfart-virksomhed, og vi gerne vi støtte op om Klimafolkemødet. Vi er her, fordi vi har haft den sag, som vi ikke er glade for at have været i fjernsynet med, fortæller group CEO Keld Demant, der tydeligvis er kommet for at møde folket.

Det er ingen hemmelighed, at skibsbrændstoffer stadig er fossile brændstoffer, men netop det er også en af grundene til, at virksomheden faktisk stiller op på Klimafolkemødet.

- Hele verdens shippingindustri står for tre pct. af al klimaudledning, og efter COP 26 diskuterer vi ikke mere, om der faktisk er et problem. Samtidig der er behov for en shippingindustri til at fragte varer rundt, siger Keld Demant og kommer med et konkret eksempel:

- 71 pct. af jorden er dækket af vand, hvoraf en pct. er drikkevand. Et land som Indonesien har 13.677 øer, og der er behov for at fragte fødevarer, affald og mennesker mellem øerne, fortæller han og uddyber:

- Jeg håber og tror, vi om 25 år kommer til at sejle rundt på noget, der er langt mindre miljøbelastende end i dag. Jeg er selv far og farfar, også derfor synes jeg, vi alle sammen hver dag skal spørge om selv: Hvad kan jeg gøre for miljøet i dag, siger Keld Demand, inden han giver giver ordet videre til Bunker Holdings head of ESG Mette Østerskov.

Vennerne: Hvordan hører det sammen med ESG?

Mette Østerskov har haft sin stilling et år. Og der var et spørgsmål, som hun blev stillet af sine venner, da hun blev Bunker Holdings head of ESG. Det havde noget med de fossile brændstoffer at gøre.

- Mine venner spurgte, hvordan hører det lige sammen med ESG. Vi er jo i en branche, hvor det er svært at omstille. Men tidspunktet nu er rigtigt, for der sker rigtigt meget allerede fx med effektiviseringer. Nu står vi her og skal have produceret de her grønne brændstoffer, siger hun om environment-delen af sit arbejde.

Men der sker allerede forandringer i dag på den front.

- I dag kan man tanke bio-fuel i over 70 havne på verdensplan. Vi tror på, det kommer til at være et miks af fossile og grønne brændstoffer i lang tid, siger Mette Østerskov.

"S" som den sociale del af, er der også blevet taget hånd om.

- Vi har blandt andet indført 20 ugers barsel på alle vores 34 kontorer i verden både til mænd og kvinder. Det lyder måske ikke som noget stort for os i Danmark, men blandt andet for vores medarbejdere i Dubai, var det en stor ting. Vi har også indført en senior- og stresspolitik i virksomheden, siger hun og tilføjer:

- Vi har i dag 73 punkter på vores.

På ledelsesniveau er virksomheden i bestyrelsen allerede kommer meget langt med sin kønspolitik.

- I dag er 44 pct. af vores bestyrelse kvinder, fortæller Keld Demand og vender tilbage til formålet med at være på Klimafolkemødet:

- Vi vil gerne åbne op, vi vil gerne høre jeres mening.

- I skal gerne have en aha-oplevelse og tage noget med hjem, slutter Mette Østerskov.

 

 

 

 

 

 

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter