Chefen for genopbygningen af Tyra-feltet stopper hos Total Energies
Morten Hesselager Pedersen har i de seneste fem år været ansvarlig for genopbygningen af Tyra-feltet
Foto: Total Energies

Chefen for genopbygningen af Tyra-feltet stopper hos Total Energies

OPDATERET: Morten Hesselager Pedersen, der er en af hovedmændene bag genopbyningen af Tyra-feltet, stopper hos Total Energies.
25. OKT 2021 13.10

Han er om nogen manden bag opbygningen af Tyra II hos Total Energies. Men snart er det slut, for nu stopper Morten Hesselager Pedersen hos det franske energiselskab i Danmark. Det bekræfter Total Energies overfor DK Havenergi.

Morten Hesselager Pedersen forlader virksomheder for at søge nye udfordringer, oplyser selskabet. 

- Det er med beklagelse, at jeg har modtaget Mortens opsigelse, og jeg vil gerne takke ham for hans dedikation og bidrag gennem mere end 20 år, hvor han har spillet en væsentlig rolle i fremdriften og udviklingen af vores forretning og Tyra Genopbygningsprojektet. Jeg ønsker Morten alt det bedste for fremtiden. En ny projektdirektør vil blive udpeget til at lede genopbygningen af Tyra, som er essentiel for fremtidens naturgasforsyning til Danmark, siger Eric Delattre, Administrerende Direktør for TotalEnergies’ danske Nordsø-aktiviteter

Fulgte med efter opkøb

Morten Hesselager Pedersen har været chef for arbejdet for Tyra-genopbygningen de seneste fem år. Først hos Maersk Oil og han fortsatte i stillingen, da Total Energies opkøbte Maersk Oil i 2017. 

I slutningen af august talte han med begejstring om genopbygningsarbejdet, da de tre første produktionsplatforme ankom til Tyra-feltet fra Singapore.

- Det er kulminationen af fem års arbejde og forberedelser. Det er super spændende, det vi er i gang med, fortalte Morten Hesselager Pedersen dengang. 

Bejstringen har dog ikke været nok til at fastholde Morten Hesselager Pedersen i jobbet, og han forventes at forlade TotalEnergies i løbet af november, når hans handover er veloverstået, oplyser selskabet.

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter