Coronakrisen får Norge til at skrue op for brugen af oliepenge
Norges regering vil tære på den norske oliefond under krisen. Oliefonden er på mere end 10.000 mia. norske kr.
Foto: Equinor

Coronakrisen får Norge til at skrue op for brugen af oliepenge

Norges regering tager 280 mia. danske kr. fra sin oliefond til at hjælpe samfundet gennem coronakrisen.
12. MAJ 2020 10.19

Det er dyrt at holde hånden under et samfund under en krise, som vi gennemgår nu. Det må Norges regering også erkende, og den lægger  nu op til at skrue op for brugen af pengene fra sin enorme oliefond. 

I et revideret statsbudget lægger regeringen op til at bruge 419,6 mia. norske kr. fra olieindtægterne - svarende til godt 280 mia. danske kr. under den lavere kurs. Det svarer til 4,2 pct. af den samlede kapital i oliefonden, som er på godt 10.450 mia. norske kr. 

Norges BNP forventes at falde med fire pct., ligesom arbejdsløsheden forventes at ende på 5,1 pct. i 2020, fremgår det af regeringes reviderede budget. Året forinden voksede BNP med 2,3 pct., mens arbejdsløsheden lå på 3,7 pct. 

Regeringen var i slutningen af april ude med en hjælpepakke til den pressede olieindustri i Norge, heriblandt med udskydelse af en række afgifter og skatter. 

Norge har desuden besluttet at nedjustere sin olieproduktion fra juni med 250.000 tønder olie per dag, mens man året ud vil fortsætte med en nedjustering på 134.000 tønder pr. dag i anden halvdel af 2020. 

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter