Danmark er nærmere klimamålet end hidtil antaget
Det går en smule bedre end ventet med at få taget 20 mio. ton CO2 ud af det årlige danske udslip inden 2030. Ifølge en fremskrivning fra Energistyrelsen vil Danmark med de nuværende politiske tiltag have skåret udledningen med 55 pct. i 2030.
Tidligere er regeringens rådgivende organ på klima, Klimarådet, nået frem til, at den nuværende politik ville føre til reduktioner på 54 pct.
Da klimaloven blev forhandlet på plads, var regnestykket, at Danmark skulle nedbringe den årlige udledning af drivhusgasser med 20 mio. ton frem mod 2030.
De seneste års politiske aftaler og blandt andet udviklingen på energiområdet har betydet, at der ifølge Energistyrelsen vil være skåret 8,2 mio. ton fra i 2030. Det svarer til, at 41 pct. af målet er nået.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) understreger, at fremskridtet ikke betyder, at man hviler på laurbærrene.
- Vi er kommet langt på bare ét år, og vi er kommet længere end først antaget. Det er godt nyt – ikke mindst for klimaet, siger han i pressemeddelelse.
Reduktionen i fremskrivningen er en smule større, end man antog i ministeriets analyse i 2020.
Her forventedes det, at man i 2030 ville have reduceret udslippet med 6,3 mio. ton CO2. Med andre ord havde ministeriet fundet 31,5 pct. af de det CO2-udslip, der ifølge regerings plan skal være ude af det danske klimaregnskab i 2030.
Svære forhandlinger venter
Årsagen til at fremskrivningen er blevet bedre, skal især findes på gasområdet, skriver ministeriet. Gassen i Danmark bliver markant grønnere, fordi der bliver produceret mere biogas.
En mindre del af reduktionen skyldes desuden en teknisk nedjustering af den forventede udledning fra blandt andet lavbundsjorder og færre forventede udledninger fra el- og varmeproduktion.
Lige netop lavbundsjorder har et kæmpe uudnyttet potentiale. Det mener SF, der vil finde en besparelse på otte mio. ton CO2 i landbruget.
- Klimafremskrivningen viser, at det går bedre end frygtet, men også at det store smertensbarn i omstillingen bliver landbruget.
- Det helt centrale bliver, at vi får taget over 100.000 hektar lavbundsjord ud, og at vi går fra, at der bliver dyrket foder til vores dyr, til at der bliver dyrket mad til mennesker på vores marker, siger klimaordfører Signe Munk (SF).
Ritzau
