Rystad Energy:
Danmark har højere CO2-udledning i Nordsøen end naboer
Det har været et af de store stridspunkter mellem henholdsvis fortalere og kritikere af den ottende udbudsrunde i Nordsøen; hvor stor er klimagevinsten ved et eventuelt stop?
Her har fortalere for olie- og gasinvendingen i Nordsøen påpeget, at hvis man aflyser udbudsrunden, vil produktionen blot flytte til udlandet, hvor forureningen er større end den er i Danmark. Særligt har en rapport fra Copenhagen Economics og Olie Gas Danmark sat spørgsmåltegn ved, hvor stor klimagevinsten vil være.
Rapporten henviser blandt andet til, at CO2-udledningen ved indvinding af olie og gas er lavere i Danmark sammenlignet med det globale gennemsnit. Det betyder dog ikke, at Danmark er førende i Nordsøen, viser en ny analyse fra Rystad Energy.
Tværtimod halter Danmark efter, med en CO2-udledning per tønde olieækvivalent (boe), som er mere end tre gange så høj sammenlignet med Norge.
Således udleder den danske produktion i Nordsøen 27 kg per boe, mens den norske udledning blot er på 8 kg per boe. Den britiske produktioner er nærmere den danske med 21 kg per boe. Den danske produktion er dog i samlet tal markant lavere end både den britiske og den norske.
Total forventer at man med genopbygningen af Tyra kan reducere CO2-udledningen med 30 pct. Derudover har Total også begyndt at investere i flydende havvind, der potentielt kan tilkobles offshore platforme, som dermed kan operere på grøn strøm og reducere udledningen.
esl