Danmarks bnp ventes at vokse med tre pct. inden stort fald

Fremgangen i den danske økonomi vil fortsætte i den nære fremtid. I år og næste år anslås væksten i bruttonationalproduktet - bnp - at være på omkring tre procent. Det viser regeringens Økonomisk Redegørelse, der præsenteres torsdag.

- Det er en stærk økonomi, der ikke må blive en sovepude, siger økonomiminister Stephanie Lose (V) på pressemødet.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper. Væksten skyldes særligt medicinalindustriens produktion og eksport, der står for omkring halvdelen af væksten. Uden industrien, som især tæller Novo Nordisk, ville den danske vækst være omkring 1,5 pct. Det giver ikke økonomiministeren grund til bekymring, at én virksomhed har så stor betydning for den danske vækst.

- Jeg synes, at vi skal glæde os rigtig meget over den succes, Novo Nordisk har, siger hun og tilføjer:

- Selv om Novo Nordisk har en stor betydning og en stigende betydning for dansk økonomi, så ser vi ikke et scenarie for os, at det er så omfattende, at det er det, dansk økonomi står og falder med.

Stephanie Lose bemærker, at væksten også kan tilskrives, at flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet, ligesom flere yngre og folk på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i beskæftigelse. Dertil er en afgørende faktor, at den internationale arbejdskraft er steget markant de seneste år.

- International arbejdskraft har stået for 40 pct. af den økonomiske vækst i Danmark siden 2015, siger Stephanie Lose.

Væksten forventes dog at blive markant lavere i 2026, hvor den skønnes at ramme 1,7 procent. Det skyldes særligt, at der vil være et gradvist aftagende kapacitetspres og mindre pres på arbejdsmarkedet. Økonomerne kan allerede nu se, at der er en opbremsning på vej i arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen vil derfor udvikle sig "relativt svagt" i 2025 og 2026, men stadig være "meget høj".

Det hænger sammen med, at der sker en forsinket tilpasning i virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft som følge af en svag produktivitetsvækst i flere brancher de seneste år. Flere virksomheder vil dermed skære medarbejderstaben som følge af mindre aktivitet, og det sker en smule forsinket.

For husholdningerne er det også gået fremad over en bred kam. Købekraften er steget mærkbart, og for mange overstiger reallønnen niveauet før de store inflationsstigninger. Den højere inflation har dog sat sig i forbrugerne, selv om den er faldet igen, og husholdningerne er forblevet "forholdsvist tøvende". Det er, på trods af at inflationen nu ligger tæt på centralbankernes målsætning. I år er den på 1,5 pct, mens den næste år vil ramme 1,9 pct., viser Økonomisk Redegørelse. Et udgangspunkt er, at inflationen helst skal være to pct.

jel /ritzau/