DEIF har indviet ny elektronikfabrik i Skive 

Teknologi og automatisering er sammen med medarbejdertrivsel i højsæde i en ny fabrik, der allerede har huset en 90-års fødseldags for virksomheden.
KORT NYT8. JAN 2024 13.46

I november 2023 fejrede DEIF i Skive sin 90-års fødselsdag med en reception i Skive. Det foregik i den nye elektronikfabrik, som næsten stod færdig. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Den nye moderne fabrik blev officielt indviet den 4. januar, hvor samtlige medarbejdere i Danmark og eksterne partnere var inviteret.

Etableringen i Skive understøtter strategien om at bevare produktionen og den fulde kontrol over virksomhedens værdikæde i Danmark. Den nye fabrik er bygget med et stort fokus på bæredygtighed og medarbejdertrivsel med brug af den nyeste teknologi og automatisering. Det sker blandt andet med robotter, der sørger for al transport af varer internt i fabrikken.

- Fabrikken er resultatet af en kæmpe indsats fra rigtig mange kolleger og eksterne partnere igennem de seneste mange måneder, og jeg er utrolig stolt over at vi nu er kommet i mål. Nu er vores opgave at udnytte de muligheder den nye fabrik og vores nye koncept giver, og videreudvikle teknologi og metoder, så vi også om 5 og 10 år er i front, fortæller fabriksdirektør Chanette N. Oksborg Pedersen.

jel

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter