Den norske oliefond sikrer trecifret milliardafkast

Norsk oliefond får afkast tæt på 1000 mia. kr. i først halvdel af 2024. Især techaktier trækker op.
14. AUG 2024 9.46

OPDATERET: Den norske oliefond opnår et afkast på 8,6 pct. eller 1478 mia. norske kr. i første halvdel af 2024. Det svarer til omkring 936 mia. danske kr. Det viser den norske oliefonds halvårsopgørelse.

Særligt fondens aktier i teknologiselskaber er steget i værdi. Her lyder afkastet på 27,9 pct.

Den norske oliefond er skabt af den norske stat til at investere nogle af de mange penge, som Norge tjener på olie. Den fungerer som en en buffer for statsfinanserne og giver politikerne større handlemuligheder i den økonomiske politik.

Nu har fonden en værdi på 17.745 mia. norske kr., svarende til over 11.200 mia. kr. Det er en stigning på 1980 milliarder norske kroner i løbet af årets første seks måneder. Foruden afkastet er værdien steget som følge af udsving i valutakurser og tilføring af penge fra den norske regering.

Det er en stigning på 1980 mia. norske kroner i løbet af årets første seks måneder. Foruden afkastet er værdien steget som følge af udsving i valutakurser og tilføring af penge fra den norske regering.

Det svarer til, at hver nordmand har omkring tre mio. norske kr. sparet op i fonden, påpeger Kim Blindbæk, som er seniorøkonom i Sydbank.

Flere danske investeringer

Den norske oliefond har samlet 11.155 investeringer fordelt i 71 forskellige lande. Det gælder både investeringer i aktier, obligationer, ejendomme og grøn infrastruktur. Særligt aktieinvesteringerne har givet et godt afkast i årets første halvår. Her lyder afkastet på 12,5 pct.

Også i Danmark har fonden en række investeringer. Blandt andet ejer fonden 3,98 pct. af kabelproducenten NKT og 3,38 pct. af logistikselskabet DSV.

Fonden har også en ejerandel i danske Novo Nordisk. Ifølge Euroinvestor har oliefonden dog solgt ud af sine aktier i det danske medicinalselskab i løbet af første halvdel af 2024. Hvor ejerandelen i december 2023 udgjorde 1,87 pct., udgør den nu 1,75 pct.


/ritzau/

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter