Hanstholm Havn
Der er flere fordele
Ejer af Hanstholm Skibssmedie Jesper Pedersen har taget sin medejer Rene Andersen med til åbent hus hos Nordhavn Power Solutions i Randers. De er ser flere fordele ved en motor, som er en af fremtidens grønne løsninger.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DK Medier

Metanol - Fremtidens grønne skibsbrændstof?:
"Der er flere fordele"

Ejer Jesper Pedersen fra Hanstholm Skibssmedie er imponeret over den nye metanol-motor, der bliver vist fra hos Nordhavn Power Solutions i Randers.
9. MAR 2022 14.01

Planen ligger allerede klar i Hanstholm havn for at lave metanolproduktion direkte på havnen, der skal forsyne den lokale fiskerflåde med et af fremtidens grønne brændstoffer. Jesper Pedersen, der er andengenerations ejer af Hanstholm Skibssmedie har taget vejen til Randers for at få mere at vide om den motor, som han med al sandsynlighed kommer til at konvertere Hanstholm fiskerflåde til. Hans umiddelbare reaktion er positiv.

- Det, der overasker mig mest, er, at virkningsgraden er så god. Den er lige så høj som med diesel. Og jeg kan ikke høre forskel på metanol-motoren og en dieselmotor, konstaterer Jesper Pedersen.

Det er ikke det eneste, som han kan se fordele ved.

- Det er faktisk kun udluftningen, alarmen og tankkapaciten, der skal laves om, for at overholde Søfartsstyrelsens krav, siger han og nikker godkendende til den nye motor.

Der er dog også en række udfordringer, der skal løses, inden han ser en større udskiftning.

- De små og mellemstore virksomheder er bagud på området. Vi skal have nogle tilskudsordninger, inden der kommer til at ske en større udskiftning, ellers kan man glemme det, siger Jesper Pedersen ærligt og tilføjer:

- Det skal give mening for pengepungen, eller sker der intet.

På det tekniske plan er der også en udfordring, der vil gøre, at han vil stille krav, inden han køber den første metanol-motor til en kunde.

- Metanol har ikke samme smøreevne som diesel, så jeg skal have en eller anden garanti for, at motoren bliver smurt godt nok med de additiver, der kommer i metanolen for at smøre. Men hvis smøringen er i orden, så er der ingen tvivl om, at det er en motor, der kan holde meget længere end en diesel. Der er ingen soddannelse her, og derfor kan den holde længere, fortæller Jesper Pedersen.

Af andre nyheder, der bliver vist hos Nordhavn Power Solutions, er der flere, der imponerer ham.

- Power pack, der er drevet på metanol, kan jeg se en fordel i. De kan stilles ved siden af skibene på havnen og levere strøm. Her er muligheden for, at havnen kan garantere, at der er grøn strøm til, og strømnettet på havnen bliver ikke belastet, fortæller Jesper Pedersen om et power pack, der bliver drevet på metanol og leverer strøm som en almindelig generator.

Der bliver også vist en Scania-elmotor frem hos Nordhavn Power Solutions i Randers, og den kan endda bidrage til øget sikker til søs, mener Jesper Pedersen.

- Her kan jeg se flere fordele. Den kan enten bruges i havne, hvor skibet ikke må sejle på diesel, eller hvis dieselmotoren skulle gå i stykker. Den ville være en ekstra sikkerhed, fortæller han om en løsning, der er både kan indbygges nu sammen med en dieselmotor eller også sammen med en metanol-motor, når den tid kommer.

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter