DI: Forbered jeres whistleblowerordningen
D. 17. december træder EU's nye whistleblowerdirektiv i kraft, som forpligter alle virksomheder med 50 ansatte eller over til at etablere en whistleblowerordning. De omfattede virksomheder bør derfor allerede nu overveje, hvordan de bedst forbereder sig på opgvaen, opfordrer Dansk Industri.
De overvejelser bør virksomehederne allerede nu tage hul på, lyder opfordringen fra DI, som afholdet et webinar, der skal hjælpe med at klæde virksomhederne på til det nye direktiv. Den kommende ordning skal blandt andet indeholde en indberetningskanal, en procedure for håndteringen af indberetning samt en virksomhedspolitik på whistleblowerområdet.
Virksomheder med 50-249 ansatte har mulighed for at dele whistleblowerordning med andre virksomheder af samme størrelsesorden og skal først have etableret en whistleblowerordning i slutningen af 2023. Virksomheder med 250 ansatte eller over har ikke mulighed for at dele ordning, der desuden skal være funktionel inden d. 17. december 2021.
esl