Dokka Fastners holder vindmøllerne samlet

Selvom boltene, møtrikkerne, og spændeskiverne kun udgør en lille del af en offshore vindmøllepark, så snyder størrelsesforholdet alligevel.

Virksomheden producerer bolte, møtrikker og skruer, der holder offshore vindmølleparker sammen i den lille norske by Dokka, der ligger cirka 55 km syd for Lillehammer. Virksomheden har også en fabrik i Litauen. Dokka Fastners er en del af den verdensomspændende tyske Würth Gruppe. I Brande har Dokka Fastners lager, distribution og servicering af kunderne.

I Brande har Kurt Nørlem ikke mindre end 47 års erfaring i virksomheden. Den 64-årige sales manager har derfor også været med helt fra vindmøllebranchens spæde start. Netop behovet for befæstning til en vindmøllepark har han derfor helt styr på.

 - Det er jo egentlig en forsvindende lille del af alt stålet i en offshore vindmøllepark, der er bolte, møtrikker og skruer. Men i en offshore park med 60 til 70 vindmøller udgør befæstningen som bolte mellem 250 – 350 ton stål, fortæller Kurt Nørlem.

Til sammenligning blev der i 2018 brugt 10.000 ton stål til den tyske vindmøllepark Merkur Wind Farm, der blev bygget med 66 møller og en kapacitet på 396 MW. Det er seks MW-møller, men fremtiden betyder endnu større vindmøller og mere befæstning. Derfor har det også betydning, hvilken strøm der bliver brugt. Her er Dokka Fastners helt med på tidens trend med vedvarende energi.

- 90 pct. af den energi, vi bruger i produktionen, stammer fra vandenergi. Der bliver brugt meget energi til opvarmning af stålet, til maskinerne og hærdningen samt overfladebehandlingen, forklarer Kurt Nørlem.

Stålet kommer ikke fra Asien eller Fjernøsten, som man måske skulle tro.

- Vores stål kommer fra Europa, blandt andet fra Finland, Spanien og Tyrkiet, forklarer Kurt Nørlem.

Og det er ikke hvilken som helst kvalitet, der kan bruges til at lave boltene af.

- Den første og vigtigste forudsætning for et kvalitetsprodukt er, at det er godt og ensartet stål. Vi vil have den helt rigtige kvalitet stål, slår Kurt Nørlem fast og tilføjer:

- Vi har kigget på asiatisk stål, men det bliver lige så dyrt, hvis vi skal have den rette kvalitet.

Derfor har Dokka Fastners produkters stål også en kortere vej til fabrikken.

Kvalitet, holdbarhed og korrekt montering

Kvaliteten og sporbarheden er vigtig for Dokka Fastners.

- Der bliver lavet mange tests ved hvert batch, vi sender ud. Det er meget, meget sjældent, vi ser problemer med boltene. Og hvis det sker, så skyldes det forkert montering, fortæller Kurt Nørlem og tilføjer:

- Det er alfa og omega at få spændt rigtigt, så holder de hele vindmøllens levetid. Det er virkelig vigtigt.

Kunderne kommer fra hele verden, og Kurt Nørlem har tidligere haft meget rejseaktivitet, indtil Dokka Fastners blev opkøbt af Würth Gruppen i 2008.

- Det er fantastisk at være en del af Würth Gruppen. Vi er i alle lande, og det er nemt at etablere et samarbejde med de enkelte afdelinger, fortæller Kurt Nørlem.

Salget foregår blandt andet direkte til OEM’erne.

- Vi leverer globalt, nogle gange direkte til stedet og til de store OEM’er. Andre gange leverer vi til underleverandørerne, fortæller Kurt Nørlem, der med sine mange års erfaring husker begyndelsen af det hele:

- Vi har været med fra de glade dage i 1980’erne i Californien, og så har vi fulgt industrien her i Danmark, der er gået fra mange til to producenter.

Virksomheden leverer også til en anden energibrance.

- Vi leverer også til offshore olie og gas. Det er meget naturligt, fordi vi kommer fra Norge, fortæller han om det område, der ikke er hans salgsområde.

Større og større

Offshore vindmøllerne bliver større og større. Den samme udvikling sker også med boltene, der holder møllerne sammen.

- Vi har været med fra boltstørrelsen M24 til M72, og nu bliver alt større og større. Nu ser vi M80, M90 og M100 bolte ved testmøllerne, forklarer Kurt Nørlem, hvor tallet står for boltenes diameter i millimeter. En M100-bolt vil have en diameter på 10 cm.

Det betyder også noget i forhold til vægten af befæstningen, der også skal ind i et vindmølletårn offshore. På fabrikkerne bliver de tunge løft håndteret på en nem måde.

- Produktionen foregår med robotter, hvor de kan sætte ind. Det betyder dels nye maskiner til at transportere internt på fabrikken, sammen med nye investeringer i robotter og produktionsmaskiner. For nu taler vi om 18 og 20 MW vindmøller i Kina, fortæller Kurt Nørlem.

Mulige flaskehalse

Med den store udbygning af havvind, der er planlagt i Europa, er flaskehalse et tilbagevendende spørgsmål.

- Hvis hele udbygningen af havvind sker med den fart, som der politisk er lagt op til, så vil der opstå flaskehalse. Det vil også gælde for installationsskibe og havnene, siger Kurt Nørlem og uddyber:

- Vi sidder nok lidt som resten af industrien og afventer, hvor meget eller hvor lidt der kommer. Tandhjulene skal falde i hak, for det kommer til at køre.

Men optimismen og viljen er der fuldt ud.

- Først tænker man, det kan ikke lade sig gøre, men så får man problemerne løst, siger Kurt Nørlem.