Dyrere lån presser elnetselskaberne til udenlandske løsninger
Fremover bliver det markant dyrere for elnetselskaberne at optage realkreditlån, da ekstra betalinger af tinglysningsafgift presser sektoren økonomisk. Det skriver Green Power Denmark i en pressemeddelelse.
– Det er afgørende, at elnetselskaberne har gode muligheder for at finansiere fremtidssikringen af det elnet, der er rygraden i den grønne omstilling. Ekstra omkostninger til tinglysningsafgift skal elnetselskaberne finde i deres anlægsbudgetter, og dermed er der færre penge til at udvide elnettet, siger Mette Rose Skaksen, der er viceadm. direktør i Green Power Denmark.
De danske elnetselskaber står over for investeringer på 67 mia. kr. frem mod 2034 for at klargøre elnettet til elbiler, industri og opvarmning af huse. Realkreditlån har hidtil været den foretrukne låneform på grund af dens lave omkostninger, men den nuværende lovgivning gør det dyrere, da tinglysningsafgift skal betales på ny, hver gang en ny netstation tilføjes under pantet.
– Elnetselskaberne bliver presset ud i den ærgerlige situation, hvor de skal søge om billigere finansiering i udlandet. Elnettet skal nok finde finansiering, men uden en lovændring, bliver det ikke i Danmark, siger Mette Rose Skaksen.
Udgifter kan føre til tab for staten
Et konkret eksempel på problematikken er netselskabet Radius, der skal bygge en netstation i Nordhavn til 100-150 mio. kr. Det udløser en tinglysningsafgift på 116 mio. kr., svarende til omkostningen for selve stationen.
Begynder elnetselskaberne at søge finansiering i udlandet, vil staten miste tinglysningsindtægter. Hvis blot en tredjedel af de 67 mia. kr., som sektoren skal investere frem mod 2034, finansieres med realkredit, vil staten miste potentielle indtægter på omkring 320 mio. kr.
– Vi har haft dialog med myndighederne i over et år, men problemstillingen er fortsat ikke løst. Elnetselskaberne er forbrugerejede selskaber og har et ansvar for at vælge den billigste finansieringsform af hensyn til deres ejere og for at sikre midler til den hurtigst mulige netudbygning, siger Mette Rose Skaksen.
Administrativ byrde for små netstationer
Udover udfordringerne med store netstationer vil tinglysningsafgiften også føre til administrative omkostninger på mere end 300 mio. kr. for små netstationer, der nu kræves tinglyst individuelt.
– Den tinglysning fremstår alene som en administrativ Sisyfos-øvelse. Og det udløser en betaling af tinglysningsafgift, som kommer oven i den tinglysningsafgift, som netselskaberne allerede har betalt, da lånene blev optaget. Det her handler ikke om, at elnetselskaberne skal have særbehandling. Netselskaberne betaler gerne afgift på nye lån, men ikke samme afgift igen og igen, siger Mette Rose Skaksen.
