Det handler ikke om penge, men om principper, stolthed og følelser, når fem af landets øverste dommere fredag samles for at afgøre en strid mellem en familie på den ene side og milliardforetagendet Ørsted på den anden.

Syv medlemmer af Ørsted-slægten er ikke tilfredse med, at elselskabet, som tidligere gik under navnet Dong, i dag bærer deres slægtsnavn, Ørsted. De kræver derfor, at selskabet opgiver navnet igen.

Selskabet har taget navn efter den verdensberømte danske fysiker H.C. Ørsted, som for 200 år siden i 1820 påviste en sammenhæng mellem magnetisme og elektricitet - elektromagnetismen - og dermed lagde grundstenen for den række af senere opdagelser, som muliggjorde moderne elproduktion.

- Det vil vi repræsentanter af Ørsted-slægten på ingen måder bifalde. Dongs navneskift er efter vores vurdering både ulovligt og smagløst, skrev Søren Peter Ørsted i en mail til Ritzau, da sagen i fjor skulle behandles ved Sø- og Handelsretten.

De syv Ørsted'er tabte sagen i Sø- og Handelsretten.

Særlig betydning for efterkommere

Sagen drejer sig om, hvorvidt Dong Energy var i sin gode ret til at ændre navn til Ørsted, eller om slægtsnavnet skal nyde en beskyttelse mod på den måde at blive udnyttet i forretningsøjemed af et selskab, som ingen familiemæssig relation har til H.C. Ørsted eller nogen anden Ørsted for den sags skyld.

For Ørsteds efterkommere er navnet noget særligt. Det fortalte de, da sagen blev behandlet i Sø- og Handelsretten.

For eksempel fortalte en af sagsøgerne, Hans-Henrik Ørsted, hvordan han altid har identificeret sig særligt med navnet, blandt andet fordi han ofte i medierne i løbet af sin cykelkarriere blev omtalt som "Ørsted".

Han vandt i 1980'erne blandt andet tre verdensmesterskaber i individuelt forfølgelsesløb og var i et år indehaver af den prestigefyldte timerekord, indtil tempolegenden Francesco Moser vristede den fra ham i september 1986.

Da Hans-Henrik Ørsted først hørte om navneskiftet, troede han, at selskabet skulle hedde "H.C. Ørsted". Men da det gik op for ham, at det alene var efternavnet, som skulle anvendes, følte han sig gået for nær.

"Grænseoverskridende" kaldte han det dengang i Sø- og Handelsretten.

Afgørelse ventes i næste uge

Efternavnet Ørsted bæres af cirka 400 danskere. Dermed nyder det en særlig beskyttelse i navneloven. Det er med andre ord ikke et efternavn, som enhver kan tage. Og det er her, at Ørsted-familien mener at have støtte for sin påstand.

Men Dong/Ørsted er ikke en person - det er et selskab - og er derfor ikke underlagt navneloven, lyder modsvaret fra selskabet. I stedet skal reglerne i selskabsloven og varemærkeloven tages i brug. Og her lyder det, at det er i orden at benytte navnet fra "en for længst afdød person".

Samtidig vurderede Sø- og Handelsretten i maj 2019, at selskabsnavnet "Ørsted" tydeligt refererer til fysikeren H.C. Ørsted - ikke de andre Ørsted'er. Og derfor fik selskabet dengang medhold.

Normalt skal ankesager fra Sø- og Handelsretten behandles i Østre Landsret og kan så derfra i særlige tilfælde ankes videre til Højesteret. Men Ørsted-sagen er så speciel, at den ryger direkte fra Sø- og Handelsretten til Højesteret.

Dommen i Højesteret ventes at blive afsagt en uge efter retsmødet, altså fredag i den kommende uge.

Ritzau

Efterkommere af H.C. Ørsted kæmper navnestrid mod Ørsted