Eldor styrker Init med tilbud til energibranchen
Bernt Eldor grundlagde I 2006 Eldor A/S og fortsætter sit virke i virksomheden efter opkøbet.
Foto: Foto: Eldor A/S

Eldor styrker Init med tilbud til energibranchen

Eldor A/S og Eldor UK Ltd. bliver en del af den internationale koncern Init som en del af Init Norway AS. Det sker som et led i en plan om vækst både for Eldor selskaberne og Init.
11. JUL 2024 8.38

Norske Eldor A/S og skotske Eldor UK Ltd., er per fjerde juli blevet opkøbt af den internationale koncern Init, der er en førende leverandør af industrielle IT- og automatiseringstjenester. Eldor er specialiseret i kontrol- og sikkerhedssystemer, telekommunikation og industriel IT, og blev grundlagt af Bernt Eldor og Jørund Sæten i 2006.

– Vi har etableret os som en væsentlig aktør indenfor kontrol- og sikkerhedssystemer med en særlig styrke i at hjælpe virksomheder med at optimere deres alarmsystemer. Vi vil hele tiden udvikle os som virksomhed. Derfor er vi glade for at blive en del af Init. Det markerer en betydelig milepæl for Eldor, og det er et vigtigt strategisk skridt for os i vores målsætning om fremtidig vækst, siger Børge Richard Kolstad, der er CEO i Eldor Holding.

Virksomhederne Kairos Technology og Blue Unit er ikke en del af opkøbet og vil fortsat ligge under Eldor Holding.

Kører videre som hidtil

Eldor opretholder sine nuværende aktiviteter, herunder arbejds- og projektmetoder. Samtidig fortsætter ledelsen med Gisle Ersdal og Carl Townsend som daglige ledere. Der vil heller ikke ske umiddelbare ændringer i den daglige drift, hvor Eldors i alt 35 ansatte i Norge og Storbritannien bliver på de respektive lokationer i henholdsvis Stavanger og Aberdeen.

Vi har allerede de helt rigtige medarbejdere og de helt rigtige specialkompetencer i vores virksomhed. Det vi opnår ved at blive en del af Init, er, at vi bliver del af en stor international virksomhedsstruktur med et bredt netværk og ressourcer, der kan hjælpe os med at forbedre vores serviceydelser til eksisterende kunder og nå ud til et bredere marked. Vores kombinerede ekspertise vil uden tvivl bringe nye og innovative løsninger til energisektoren, siger Børge Richard Kolstad.

Internationalt samarbejde

Med opkøbet af Eldor styrker Init sine tilbud til energiindustrien og udvider samtidig tilstedeværelsen i Norge og Skotland. Med Eldors indtræden i gruppen har Init nu cirka 690 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Nordmakedonien, Serbien, Spanien, Irland og Storbritannien.

– Eldor kommer med en betydelig erfaring og specialiseret viden inden for kontrol- og sikkerhedssystemer, hvilket supplerer vores eksisterende kapaciteter perfekt. Vi ser frem til et tæt samarbejde med Eldors talentfulde team for at drive innovation og levere exceptionel værdi til vores kunder inden for energisektoren. Vi er stolte over at have dem om bord, siger Alexander Risøy, adm. direktør for Init Norway.

Eldor A/S er et ingeniørselskab fra Stavanger som hovedsagelig opererer i olie- og gasmarkedet. De er eksperter i grænsesnittet mellem ingeniørvirksomhed og automasions- og telekommunikasionssystemer samt integrert drift. Eldor har kontorer i Norge og Storbritannien.

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter