Dansk Industri:
En for stram klimapolitik kan modarbejde den grønne omstilling

Klimarådet præsenterede i fredags den første statusrapport over regeringens klimaplaner. Konklusionen var klar: Regeringen er ikke på rette vej til at opfylde Danmarks klimamål for 2030. Der mangler en samlet og gennemsigtig plan og prioces for, hvordan man kan reducere udledningerne med yderligere 13 mio. tons CO₂. 

- Det er åbenlyst, at tempoet skal yderligere i vejret, hvis vi skal nå klimamålet i 2030, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI. 

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forsvarede regeringens kurs med, at man allerede på kort tid havde fundet en tredjedel af de nødvendige reduktioner. DI påpeger ligeledes, at der i de seneste år allerede er blevet indgået flere vigtige og markante aftaler på klimafronten. 

- Men vi ser gerne, at regeringen præsenterer en samlet plan med både kortsigtede og langsigtede initiativer. Når vi kender retningen, er det nemmere at udvikle de nødvendige løsninger. Og det vil give virksomhederne en sikkerhed for deres investeringer, siger Anne Højer Simonsen.

Husk konkurrenceevnen

Selvom det er nødvednigt at sætte tempoet op, skal man dog huske at huske virksomhederenes konkurrenceevne, mener DI. 

- Hvis vi fører en for stram klimapolitik i Danmark, kan det svække virksomhedernes konkurrenceevne, og der opstår en risiko for, at CO₂-udledning og arbejdspladser flytter til udlandet. Der skal være balance i indsatsen med fokus på konkurrenceevne, sammenhængskraft, velfærd, reelle CO2-reduktioner, kulstoflækage mv. Det bør Klimarådet tage med i sin vurdering i de fremtidige analyser, siger Anne Højer Simonsen.

Klimarådet har blandt andet opfordret regeringen til at indsætte en ensartet CO₂-afgift på 1.500 kr. I sidste uge nedsatte Skatteministeriet en ekspertgruppe, der skulle være med til at udarbejde, hvordan sådan en afgift kan indføres og administreres. 

Selvom DI støtter en ensartet CO₂-afgift som et effektivt middel i den grønne omstilling, advarer DI mod at sætte prisen for højt, som man i stedet hellere ser ligge på samme niveau som EU's kvotepris på omkring 600 kr. i 2030.

- Det skal kombineres med en række konkrete initiativer – for eksempel investeringer i gasledninger, forsøgsprojekter inden for kulstoflagring og lavere afgifter på de grønne energikilder som el, biobrændstoffer og biogas. Og så deler vi Klimarådets ønske om, at EU’s CO₂-kvotesystem skal være helt centralt. Det er et værktøj, som gør klimaindsatsen effektiv og så billig som muligt. Og det sikrer lige konkurrencevilkår mellem virksomhederne i Europa, siger Anne Højer Simonsen.

esl