Havne- og terminalarbejdere:
En vigtig brik i den grønne omstilling
Esbjerg er verdens største udskibninghavn for vindmøller, og arbejdet med at håndtere vinger, tårne og naceller kræver uddannet arbejdskraft. Så meget står klart efter torsdagens konference for Havne- og Terminaluddannelsen, som foregik i det såkaldte Mønstringshus på Esbjerg Havn.
Havnearbejderne er daglejere, der møder ind kl. 07, 10 eller 13 – her bliver dagens arbejde fordelt. Her spiller kvalifikationer en stor rolle, for kørekort, truckcertifikat og kranførerbevis er overspurgte kompetencer. Derfor blev erhvervsuddannelsen (EUD) til havne- og terminalarbejder oprettet i 2012. Nu 12 år efter er én kvinde i gang med uddannelsen. Hun kommer til at bliver den første kvinde, der får uddannelsen, når hun er færdig.
Esbjerg er centrum for uddannelsen, og uanset om man kommer fra Kalundborg eller København, så er der ingen vej uden om AMU Vest, selvom nogle moduler kan tages på andre AMU-centre i undervejs i uddannelsen.
Enorm interesse for konferencen
Arrangørerne af konferencen havde håbet på 20 eller højst 30 deltagere – men forventningerne blev gjort til skamme, og samtlige 60 pladser til rådighed var fyldt op.
- Det er blevet en meget større konference end forventet. Det viser tydeligt behovet for at få unge mennesker ind i den her uddannelse, sagde Jan Larsen, der er praktikpladspladskonsulent på Transporterhvervets Uddannelser (TUR), som også omfatter havne- og terminalarbejderuddannelsen.
En af talerne, måske endda den allervigtigste Esbjerg Havn direktør Dennis Jul Pedersen, havde meldt afbud, fordi han var indlagt efter et ildebefindende onsdag. Flere deltagere i konferencen berettede dog om sms-kontakt til havnedirektøren, der er populær og respekteret både blandt havnearbejderne og hos fagforeningerne. Havnedirektøren var dog til stede i en video om uddannelsen.
- Som Dennis lige sagde, så er Esbjerg nummer et i verden med udskibning af offshore vindmøller. Det er vi, fordi vi har kompetent og uddannet arbejdskraft. Vores havn er nummer et, fordi vi har en overenskomst samt kvalificerede og uddannede folk, ellers ville vi ikke være her i dag, sagde den lokale 3F formand Jakob Lykke, der også havde en advarsel:
- Hvis vi ikke bliver ved med at uddanne, så løber andre med arbejdet om fem og ti år.
Fagforeningsmanden var nyligt hjemvendt fra Australien, hvor han havde været til møde med andre fagforeninger for havnearbejdere fra hele verden. Og han ser forskelle i Esbjerg ift. resten af verden.
- Vi taler med Siemens Gamesa og Vestas, så vi kender deres behov. Derfor er vi i superligaen her i Esbjerg, sagde Lykke.
De unge skal tage uddannelsen
Uddannelseskonsulent Michael Ørum Henriksen fra Transporterhvervets Uddannelser (TUR) tegnede et klart billede af, hvem der tager uddannelsen.
- Alle er mænd, og de er over 25 år gamle, sagde han.
Her kom 3F formanden med et budskab til alle forældre.
- Vi skal være bedre til at fortælle om den her uddannelse og arbejdet som havnearbejder, så vores børn også vælger den uddannelse, sagde Jakob Lykke.
Let at komme i gang
Afdelingsleder John Møller Jensen fra AMU Vest i Esbjerg gjorde det samtidig klart, at det kræver en del at få unge ind.
- Vi skal op på 12-15 lærlinge for at skabe et studiemiljø blandt de unge, fortæller John Møller Jensen, der gør sit for at tiltrække flere til uddannelsen:
- Vi tilbyder skolehjem til unge her i Esbjerg, og de ældre bliver sendt til Ribe.
Men der er mulighed for at tage dele af uddannelsen på de andre AMU-centre, hvor man bor.
- Det er typisk otte til ti uger for de voksne i Esbjerg. Vi gør, hvad vi kan for at lette det for dem, der kommer langt fra Esbjerg, siger han.
Her skal man heller ikke holde sig tilbage, hvis det kniber med de boglige kundskaber.
- Jeg har endnu ikke oplevet en med udfordringer som ordblindhed eller dårlige skoleoplevelser i bagagen, der ikke er kommet igennem uddannelsen, siger John Møller Jensen.
