Energipriser i galop rammer kommuner vidt forskelligt

Stigende udgifter til strøm og varme belaster nogle kommuner med ekstraregninger på et tocifret millionbeløb. Andre slipper helt uden budgetmén.
17. FEB 2022 13.03

Svimlende prisstigninger for varme og el er effektueret eller varslet hos forbrugere flere steder i landet. Heller ikke kommunerne slipper uden om konsekvenserne af energipriser i fuld galop. Men ligesom hos forbrugerne rammer prisstigningerne kommunerne vidt forskelligt. Det viser Kommunen.dk’s rundspørge.

Mange kommuner forventer en ekstraregning af større eller mindre omfang, men for flertallets vedkommende forventer man ikke at iværksætte drastiske spareforanstaltninger.

I Viborg har man dog allerede indkalkuleret et budgetmæssigt minus på 20-25 mio. kr. først og fremmest på grund af stigende gaspriser. Økonomidirektør Claus Christiansen har en forventning om, at kommunen bliver kompenseret, når KL og staten mødes om budgetreguleringen midt på året. Men han tror ikke, midtjyderne slipper for selv at skulle finde besparelser på driftsbudgettet.

- Som tingene normalt foregår, bliver pengene, staten kompenserer kommunerne med, ikke fordelt i forhold til, hvem der er ramt, og hvem der ikke er. Derfor er det ikke realistisk, at vi får de 25 mio. kr. retur, vi forsigtigt kalkulerer med at have i underskud i forhold til budgettet, siger han.

Abonnenter på Kommunen.dk kan læse hele historien her

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter