Energy Cluster Denmark har nu også fundet CEO

KORT NYT18. JUN 2020 12.59

Danmarks nye, fusionerede klyngeorgansation for energisektoren Energy Cluster Denmark har ansat Glenda Napier som ny CEO. Peder Østermark Andreasen blev præsenteret som kommende bestyrelsesformand tidligere i denne uge. 

Glenda Napier kommer fra Energy Innovation Cluster, hvor hun har været direktør siden 2016. Netop Energy Innovation Cluster, House of Energy og Clean Energi fusionerer til Energy Cluster Denmark med effekt fra 1. juli 2020 .

- Vi skal samle medlemmerne på tværs af hele energisystemet og skabe et dansk Silicon Valley på energiområdet. Verden efterspørger nye energiteknologiske løsninger, og rigtig mange ser til Danmark for at finde dem. Vi har alle forudsætninger for at udvikle banebrydende innovation i partnerskaber mellem SMV’er, globale markedsledere, offentlige institutioner og førende forsknings- og videninstitutioner, siger Glenda Napier.

esl

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter