Erstatningssag mod tidligere Vestas-top droppet
Investorerne bag erstatningssagen mod de to tidligere Vestas-profiler Ditlev Engel og Bent Erik Carlsen har droppet deres søgsmål, skriver Finans.
Investorerne havde anklaget Ditlev Engel og Bent Erik Carlsen for at have udbredt falske og vildledende oplysninger i perioden fra oktober 2009 til oktober 2010, hvorfor Vestas-aktien blev handlet på et kunstigt højt niveau.
I alt havde investorerne krævet en erstatning på 72,3 mio. kr.
Nu har gruppen af investorer dog nu selv taget initiativ til at droppe sagen, og de står nu tilbage med at skulle betale Ditlev Engel og Bent Erik Carlsen samlet 2,5 mio. kr. i sagsomkostninger.
esl