EU og Storbritannien vil styrke samarbejdet i lyset af globale udfordringer
Smilene og optimismen i forhold til et styrket samarbejde mellem EU og Storbritannien var tilbage, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, onsdag mødtes i Bruxelles. - Foto: Yves Herman/Reuters

EU og Storbritannien vil styrke samarbejdet i lyset af globale udfordringer

EU-Kommissionens formand og Storbritanniens premierminister sender signaler om øget samarbejde før møde.
2. OKT 2024 14.22

EU og Storbritannien deler værdier på en række områder fra geopolitisk udsyn til grøn økonomi. Derfor bør samarbejdet styrkes. Ikke mindst i lyset af de globale udfordringer fra Mellemøsten over krigen i Ukraine til klimakrisen. Det siger EU-Kommissionens formand, Urusula von der Leyen. Udmeldingen kommer i forbindelse med et besøg fra Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

- Vi skal styrke samarbejdet mellem EU og Storbritannien, siger Ursula von der Leyen.

Onsdag mødes de to ledere i Bruxelles. Det sker, kort efter at de også havde lejlighed til at udveksle synspunkter i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York. Storbritanniens udtræden af EU har siden afstemningen i juni 2016 forpestet forholdet mellem EU og Storbritannien. Men den nye Labour-regering har givet håb på begge sider om en mulighed for at genstarte forholdet.

Keir Starmer siger på sin side, at det britiske folk efter hans opfattelse ønsker en "pragmatisk" tilgang til brexit, så samarbejdet med EU kan fungere bedre.

- Jeg vil målrettet arbejde for, at vi får samarbejdet tilbage på et stabilt, positivt grundlag, siger Keir Starmer.


/ritzau/

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter