EU-sanktioner mod Myanmar kan ramme Total

EU's medlemslande har mandag aftalt yderligere sanktioner mod Myanmar, efter at flere hundrede mennesker har mistet livet de seneste måneder som følge af militærstyrets hårde metoder efter et kup i februar.

Otte personer og fire virksomheder føjes til en eksisterende sanktionsliste. Ngo'er havde efterlyst noget strengere og mere effektive midler.

Danmark har ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) arbejdet for yderligere sanktioner via EU.

- Vi reagerer meget konsekvent og hårdt over for generalernes undertrykkelse af befolkningen. Så jeg er glad for, at EU leverer de sanktioner, siger Kofod.

Han beskriver situationen i landet som "ekstremt uhyggelig og voldelig".

Nye sanktioner kan ramme olie og gas

Nogle ngo'er, heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke, ønsker sanktioner, der rammer militæret hårdere. Det mest effektive vil være sanktioner på olie og gas, mener politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch.

Men et problem er, at det franske selskab Total har store interesser i spil.

- Vi arbejder for at få sanktioner, som også omfatter olie og gas. Det er selskabet Myanma Oil and Gas, som er styret af militæret, og som franske Total betaler de fleste penge til.

- Gas er langt den største indtægtskilde for Myanmars militær. Gas finansierer militærets fortsatte overgreb, siger Lars Koch.

Danmark står ikke i vejen for sådanne sanktioner, bekræfter udenrigsministeren.

- Det er klart, at når vi laver sanktioner 27 lande, så skal alle være enige, og der skal være et grundlæggende materiale, der retfærdiggør dem. Danmark har presset på for så omfattende sanktioner som muligt, siger Kofod.

Han vil ikke kommentere, om Frankrig - eller andre EU-lande - direkte bremser processen.

- Vi skal alle være enige. Men når vi er enige, når alle 27 lande står sammen, så er det netop det, der gør en reel forskel. Ved siden af sanktionerne er det vigtigt, at vi ser på andre måder til at støtte Myanmars befolkning, siger han.

Mange civile ofre efter militærkup

Militærkuppet 1. februar har udløst massive protester i Myanmar. Dem har militæret i stigende grad slået hårdt ned på. Det har kostet adskillige hundrede civile livet.

EU's sanktionsliste for Myanmar talte i forvejen 35 navne - individer, virksomheder og organisationer.

Sanktionerne omfatter indefrysning af midler i Europa og indrejseforbud. De blev besluttet som direkte følge af militærets vold mod fredelige demonstranter efter kuppet 1. februar i år. EU har i forvejen et forbud mod eksport af våben og udstyr, der kan benyttes til undertrykkelse, til Myanmar.

Kuppet i februar skete samme morgen, som det nyvalgte parlament for første gang skulle samles efter valget i november sidste år.

Ved valget fik den civile regeringschef, Aung San Suu Kyi, og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), over 80 pct. af stemmerne. Militærets parti fik kun syv pct., men generalerne hævder, at der er blevet snydt ved valget, og med den begrundelse væltede de regeringen og satte Suu Kyi i husarrest.

Ritzau/Reuters