Færre ansøgninger til de maritime fag

Efter sidste års rekordhøje antal ansøgere er der i år et mindre fald i antal ansøgere til de maritime uddannelser. Der er dog stadig flere end tidligere år, der søger mod en karriere til søs.
6. JUL 2021 11.18

Som mange andre uddannelser, satte de maritime uddannelser rekorder sidste år for ansøgninger. Sidste år søgte 906 om at komme ind på af de maritime uddannelser som fx maksinmester eller navigatør, hvilket var knap 10 pct. flere end året forinden. 

Så selvom der i år er en tilbagegang på knap 6 pct., er det stadig flere end normalt, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

I alt har 93.388 ansøgt om optagelse til de videregående uddannelser. Sidste år var det 94.604, hvilket svarer til et fald på 1 procent.

- Jeg er glad for at se, at mange unge stadig satser på at stævne ud mod en karriere til søs. Vi har brug for alle dem, vi kan få, så selvom vi ser et fald i forhold til det rekordhøje antal ansøgere sidste år, er jeg glad for, at der stadig er stor interesse, siger Anne W. Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.

På uddannelsen ’International Shipping and Trade’ på CBS steg antallet af ansøgere fra 117 sidste år til 137 i år. Først senere på sommeren kommer der ansøgningstal for Navigationsskolen i Marstal, ligesom skoleskibenes ansøgere heller ikke er med i denne opgørelse.

esl

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter