Fire geopolitiske bud for fremtidens energisituation
Energipolitik er storpolitik. Sådan kan det lines op, efter fire forskere har opsat fire scenarier for, hvordan fremtidens energisammensætning kommer til at se ud i tidsskriftet Nature.
Fremtidens globale energisammensætning kommer til at hænge tæt sammen med den geopolitiske situation, skriver de fire forskere i deres videnskabelige artikel. De fire bud viser tydeligt, at der er en række parametre, der spiller ind, og som er svære at spå om.
De fire bud er opstillet efter henholdsvis at man i verden når en stor, fælles, grøn samarbejdesaftale, at der kommer et teknologisk gennembrud, at populisme og nationalisme vinder frem, samt tilsidst status quo.
I det første scenarie, som forskerne har valgt at kalde 'Big green deal', hvor verdens lande når en fælles aftale og et fælles mål. Her får G20-landene gået sammen om en ambitiøs klimafond, der hjælper energiselskaber til at flytte deres investeringer løbende over til bæredygtige alternativer, som giver få gloable friktioner.
I det andet scenarie, 'Technology breakthrough', kommer den grønne omstilling hurtigere end forventede, da et teknolgisk nybrud gør det særligt rentabelt at skifte til bæredygtig energi. Dette vil dog, forudser forskerne, føre til et nyt teknologisk kapløb mellem verdens stormagter, mens nogle lande ikke vil kunne følge med, hvorfor der kan opstå uroligheder i olieafhængige stater.
Det tredje scenarie, 'Dirty nationalism', bunder i, at populistiske og nationalistiske bevælgelser og politikere kommer til magten og med en mig-før-dig tilgang vil lukke om sig selv. Taberen her bliver kollektive aftaler som Paris-aftalen, mens olie-producenter skruer op for pumperne trods faldende priser og handelsbarrierer.
I det sidste scenarie, 'Muddling on', fortsætter verden i status quo. Bæredygtig energi får en mere prominent andel af energiforsyningen, men fossile brændstoffer er stadig den primære kilde, som dog i fremtiden vil være samlet på færre hænder. Oliebranchen vil være en risikabel branche, men særligt lande, der er afhængig af eksport holder fast i den.
Forskerne understreger desuden, at teknologisk udvikling ikke kan stå alene, men skal følges af politiske investeringer.
Derudover er det tempoet for omstillingen vigtig, da man risikerer, at lande som Venezuela og Algeriet ikke har tid nok til at omstille sig, hvilket kan ende i regionale uroligheder. Lande som Tyskland kan afbøde omstillingen med støtte, hvilket andre ikke har råd til.
Det er derfor nødvendigt at geopolitiske overvejelser med, når energipolitik skal lægges i fremtiden, da energipolitik er og bliver storpolitik.
Kilde: Andreas Goldthaus, Kirsten Wesphal, Morgan Bazilian, Micahel Bradshaw, Nature
