Fire ud af fem overvejer at forlade olie- og gasindustrien i Storbritannien
82 pct. af offshorearbejdere i Storbritannien er åbne for at skifte arbejde væk fra olie- og gasindvinding, viser ny rapport.
Foto: BP Images

Fire ud af fem overvejer at forlade olie- og gasindustrien i Storbritannien

En undersøgelse blandt offshorearbejdere i olie- og gasindustrien viser, at 82 pct. overvejer at forlade branchen. Mange ønsker at skifte til VE-branchen.
7. OKT 2020 13.44

Fire ud af fem offshore-ansatte i olie- og gasindustrien har overvejet at forlade branchen, viser en ny undersøgelse fra af de tre NGO'er Platform, Friends og the Earth Scotland og Greenpeace UK. 

Undersøgelsen "Offshore: Worker's Views on Industry Conditions and the Energy Transition" er lavet på baggrund af svar fra 1.383 offshore ansatte, hvor 82 pct. svarede, at de var klar til at overveje at forlade branchen. 

Det er særligt et spørgsmål om jobsikkerhed, viser undersøgelsen, hvor 43 pct. af de adspurgte er blevet hjemsendt eller ledige siden marts, hvor coronakrisen ramte offshorebranchen hårdt.

Flere af de adspurgte offshorearbejdere opfordrer regeringen om at komme med mere støtte til de ansatte, der er blevet ramt af pandemiens økonomiske konsekvenser. 

Af de offshorearbejdere, som er åben for at skifte arbejde, ønsker de fleste at fortsat holde fast i energi- og offshorebranchen, men ønsker at rykke væk fra olie- og gasindvinding. 

Adspurgt om, hvilken del af energisektoren, der gerne vil arbejde i, hvis de kan få den nødvendige opkvalificering, peger 53 pct. på offshore vind, mens 51 pct. peger på vedvarende energi som et hele. 38 pct. ønsker at arbejde med nedtagning af bore- og beboelsesplatforme, mens 26 pct. gerne ser sig selv arbejde med CO2-fangst og lagring. 20 pct. ønsker helt at forlade energibranchen. 

Oil and Gas UK har afvist kritikken i rapporten fra de tre miljø-NGO'er og har kaldt rapporten for "misvisende". 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter