Fisker på Rømø: Vindmøller her, så forsvinder rejerne!

Pau Schramm ønsker ingen vindmøllepark ud for Rømø, for rejerne er forsvundet ved de andre havmølleparker. Professor på Aarhus Universitet udelukker ikke en sammenhæng
27. OKT 2021 11.30

Et forslag om en havmøllepark i det såkaldte areal 15 ud for Rømø vækker ikke begejstring hos Pau Schramm. Han er tredjegenerations rejefisker, og også medejer af Rømø Havneservice, der servicerer blandt andet crew transport vessels (CTV), som sejler medarbejdere frem til tilbage netop til vindmøllerne offshore.

- Rejerne forsvinder, hvor der kommer vindmøller selv på indensiden ind mod land. Rejer kommer bare ikke igennem, hvor der er vindmøller. Et godt eksempel på det er ved Hornsrev 2. Der er ingen rejer tilbage, fortæller Pau Schramm.

Forslaget fra Venstre i Tønder og deres borgmesterkandidaten Martin Iversen huer slet ikke fiskeren. Kandidaten og den lokale partiafdeling har foreslået en havmøllepark og har angiveligt større aktør klar som investor til at placere 42 vindmøller cirka 12 km ud for Rømø.

- Nej, det ville virkelig ikke være godt med vindmøller der. Der bliver jo færre og færre steder, hvor vi kan fiske rejer, fortæller rejefiskeren.

Han tror, det er vibrationer fra havvindmøllerne, der får rejerne til at forsvinde, når mølleparkerne bliver rejst.

Muligt rejerne forsvinder på grund af resonans eller strøm

På Aarhus Universitets Institut for Ingeniørvidenskab kan professor Lars Vabbersgaard Andersen bekræfte vibrationer af vindmøllerne.

- Der er en udveksling i havbunden, der giver vibrationer. Jeg ved ikke, i hvilket frekvensområde det er. Generelt er det sådan, at vindmøller er dæmpet, så der ikke opstår resonans, der kan skade møllerne eller mennesker, fortæller Lars Vabbersgaard Andersen.

For vindmøllernes vedkommende kan resonans nemlig betyde, der bliver skabt metaltræthed i konstruktionerne. Hos mennesker kan resonans have betydelige langstidskonsekvenser.

- Det kan være meget ubehageligt for mennesker, og det påvirker mennesker med senfølger som stresssyndrom og hjertekarsygdomme, fortæller Lars Vabbersgaard Andersen om vibrationer, der målt i Hertz, kan være mellem 1-80 Hz.

Men en vindmølle på cirka 5 MV, der har en højde på cirka 100 meter og en vingediameter på mellem 60-70 meter vil skabe i omegnen af 0,52 Hz, skønner han.

- Det kan sagtens være, nogle konstruktioner i møllerne giver resonans, der hverken er dårlige for vindmøllerne eller menneskerne, kan være ubehagelige for rejerne, så de fortrækker sig, siger professoren.

På DTU Aqua har seniorforsker Ole Ritzau Eigaard en anden mulig forklaring.

- Det kunne sagtens være nogle ændrede strømforhold, som gør at rejerne ikke er der mere, siger Ole Ritzau Eigaard.

Om det kunne være vibrationer eller resonans vil forskeren ikke sige, men han konkluderer dog.

- Levende væsener har mange lighedpunkter. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter