Nyt udspil:
Flere skal vælge professions- og erhvervsrettede uddannelser

I fremtiden skal pædagoger, sygeplejersker og el-installatører uddannes på mere praksisnære og fleksible uddannelser med både friere rammer og højere kvalitet.

Det er nogle af hovedpunkterne i regeringens udspil til en reform af ungdomsuddannelserne, som vi kender dem i dag. Udspillet blev præsenteret på et pressemøde tirsdag kl. 10. 

Med den omfattende kvalitetsreform vil regeringen få flere til at vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

-  Hvis Danmark i fremtiden skal være et stærkt velfærdssamfund, og hvis vi fortsat skal være med i front, når vi taler grøn omstilling og nye teknologier, er vi nødt til at få flere til at vælge de praksis- og erhvervsrettede fag. Derfor lægger vi i dag op til en omfattende kvalitetsreform, hvor vi skaber bedre og mere fleksible uddannelsesmuligheder på tværs af alder, drømme, behov og livsomstændigheder, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Samlet set vil regeringen tilføre området 2,1 mia. kr., hvoraf knap halvdelen af beløbet er øremærket "uddannelseskvalitet". 

Kortere uddannelse

Mere konkret foreslår regeringen bl.a., at fremtidens studerende på de professions- og erhvervsrettede uddannelser skal tage en uddannelse med flere timer, mere vejledning og feedback, mere underviserkontakt og bedre praktikforløb.

Samtidig skal der være flere forskellige veje til en professions- og erhvervsrettet videregående uddannelse, så det i højere grad bliver muligt at vælge den uddannelse, der passer bedst til den enkelte, uanset baggrund, alder og livssituation. Derfor vil regeringen med det nye udspil blandt andet give mulighed for at tage en uddannelse på deltid med sideløbende beskæftigelse - ligesom der skal oprettes nye merituddannelser inden for velfærdsfagene.

Desuden skal det tage mindre tid at blive uddannet. Regeringen foreslår, at professionsbacheloruddannelserne fremover tilrettelægges med 15 færre ECTS-point end i dag, svarende til ca. to måneders studietid. Størstedelen af omlægningen vil på de fleste professionsbacheloruddannelser kunne findes ved at ændre det nuværende bachelorprojekt til en mere praksisrettet professionsprøve.

Regeringen lægger desuden op til, at studieafslutningen på professionsuddannelserne ændres, så dimittenderne fremover træder én måned tidligere ud på arbejdsmarkedet. 

Samlet vil det store flertal af professionsbachelorstuderende således træde ca. tre måneder tidligere ud på arbejdsmarkedet sammenlignet med i dag. 

Læs hele udspillet her.