Dyster fremtidsudsigt:
Forsker: Olie og gas fra Rusland skal nok finde aftagere

Selv den største optimist må have sunket en gang ekstra, for der var ingen lyserøde fremtidsudsigter, da Dansk Offshore holdt sin konference under navnet 'Forsyningsikkerhed i usikre tider'. Seniorforsker i sikkerhedspolitik ved Danmarks Institut for Internationale Studier DIIS Trine Villumsen Berling kunne nemlig give indsigt i krigen i Ukraine.

Forskeren kiggede allerede i foråret på, hvad der sker i Ukraine, og der viste sig et mønster.

- Vi kunne se tilbage i marts måned, at man fra russisk side undgik at bombe de rørledninger til gas, der går fra Rusland gennem Ukraine, siger Trine Villumsen Berling.

Samtidig viser hun et kort over Ukraine, hvor der er et finmasket net af rørledninger, der ledte russisk gas videre ind i EU.

- Det er de færreste, der ved det, men mens krigen rasede, så flød gassen til Europa, lyder det.

Både Rusland og Ukraine tjente altså penge på det, mens man var i krig med hinanden.

Europas 9/11

- Jeg holder øje med energi-infrastrukturen, og alt var indenfor skiven, indtil Nordstream blev bombet, forsatte seniorforskeren.

Det var noget, der i den grad fik hende til at stoppe op.

- Jeg sad og kiggede ud i luften i ti minutter, da jeg hørte, at Nordstream var blevet bombet. Der skete noget, som jeg ikke havde forventet. Russerne sender den dag beskeden, at man ikke længere ser Europa som et marked mere, siger Trine Villumsen Berling.

Indtil da havde Rusland været en handelspartner, og den russiske besættelse af Krim og flere drab i EU satte ikke en stopper for gaseksporten.

- Indtil da skilte man tingene ad i Tyskland og Europa. Det ligner, at solen er gået ned over en ordentlig gashandel for Europa. De baltiske lande var forberedte, og vi var det ikke, konkluder hun og tilføjer:

- Men vi ved jo ikke, om det var Rusland stod bag bombningen af Nordstream 1. og 2.

Hvad nu

Forskeren er stiller selv det næste spørgsmål.

- Hvad betyder det så, lyder det fra hende.

- Rusland vidste godt, at vi ville sige nej til russisk gas. Men med Nordstream var der et løfte om, at forholdet ville blive normalt igen for vores børns skyld, siger Trine Villumsen Berling.

Dermed er der skabt en ny situation, og den er i den grad faretruende.

- Russerne har skabt en usikkerhed om, at de kan angribe langt inde i Europa, og dermed skaber de en usikkerhed. Det var vores 9/11 moment, lyder det.

Det oprindelige mål med krigen i Ukraine, er der ifølge forskeren heller ingen tvivl om.

- Det oprindelige mål var et Storrusland, Ukraine skulle ind bid efter bid. Lige nu er strategien at ødelægge landet mest muligt og knække befolkningen, forklarer Villumsen Berling.

Gassen og olien

Selvom der ikke flyder nogen gas til Europa, så er der en ting, som er sikkert.

- Der er nok aftagere, men den russiske økonomi er faktisk mere afhængig af oliesalget end af gassen. Russerne har bygget en rørledning til Kina – det er en lille en, men alligevel, siger hun.

Der er dog konsekvenser for Rusland, selvom olie- og gassalget går videre.

- Rusland er blevet en pariastat selv for lande som Kina og Indien. Kina har det ikke godt med, at man piller ved territorialgrænser, for det kunne betyde noget for landets egne grænser, hvor der er problemer, siger hun.

Lang vej til fred

En udsigt til fred skal man ikke lige forvente sig heller ikke på længere sigt.

- Jeg tør godt sige det. Der lå et fredsforslag på bordet, hvor Ukraine ville få de tre republikker, og Rusland beholdt Krim. Men det blev pure afvist af Zelensky og den ukrainske side. Jeg er ked af det for vores børns skyld, men jeg har svært ved at se fred i sigte, fortæller Trine Villumsen Berling.

Hun er også helt klar med en begrundelse.

- Hele den russiske selvforståelse tillader ikke, at man kan tabe. Rusland skal have noget ud af en tilbagetrækning. Man må forstille sig, at det her er et land, hvor børn allerede fra skolen lærer at bruge våben, underbygger Trine Villumsen Berling sine dystre fremtidsudsigter.