Forsker-opråb: Lav en bindende plan, der holder fossile brændsler i jorden
Kul, gas og olie skal blive i undergrunden.
Det er ikke nok at stoppe med at brænde fossile brændstoffer af. Verdens regeringer skal samtidig få lagt en bindende plan for, hvordan man minimerer og sætter en prop i selve produktionen.
Sådan lyder det klare budskab frem mod klimatopmødet COP26 fra over 1.300 forskere, som har underskrevet et opråb til verdens magthavere om at sammensætte en bindende traktat - A Fossil Fuel Non-Proliferation Treaty, der skal sikre netop dette, skriver Videnskab.dk.
- Lande, der er blevet rige på fossile brændstoffer, skal tage føringen med at indlede en aftale om en rimelig afvikling af deres produktion og anvendelse, uddyber en af initiativtagerne Peter Newell, som er professor i internationale relationer ved University of Sussex, til Videnskab.dk.
- Da IPCC og FN erklærede en ‘code-red’-situation, kunne advarslerne ikke være skarpere. Alligevel nævner Parisaftalen ikke engang fossile brændstoffer. Og selv om det er den primære årsag til klimaændringer, planlægger lande at producere 120 pct. flere fossile brændstoffer inden 2030, end hvad der er i overensstemmelse med at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, fortsætter Peter Newell.
Flere danske forskere har sat pennen til papiret og støttet budskabet. En af dem er Jakob Skovgaard, der forsker i den politiske dimension af klimaproblematikken ved Lunds Universitet.
- To vigtige mangler ved klimapolitikken, som den har set ud hidtil, er i mine øjne, at den har ignoreret produktionen af fossile brændstoffer til fordel for at begrænse forbruget af fossile brændstoffer. Og at den har ignoreret den 'brune' fossile side af klimaproblemet til fordel for den grønne, siger Jakob Skovgaard, lektor ved statskundskab på Lund Universitet, til Videnskab.dk.
- Nationale mål, som det danske 70 procentsmål, fokuserer primært på udslippet af drivhusgasser fra fossile brændstoffer, men mål for rent faktisk at begrænse produktionen er sjældne.
Stadig markant større støtte til fossile projekter
En mindre gruppe lande er begyndt at sætte slutdatoer på for produktion af olie, kul og gas.
Danmark vil eksempelvis stoppe helt i 2050. Sammen med Costa Rica prøver den danske regering nu at skabe en alliance af lande, som er villige til at udfase produktionen af gas og olie og stoppe nye tilladelser til at bore efter olie.
Men det er mest af alt lande, der ikke producerer store mængder af de fossile brændstoffer, som lige nu sætter slutdatoer på udvindingen af olie, tilføjer Jakob Skovgaard.
Faktisk er statsstøtten til olie, kul og gas på globalt plan mindst dobbelt så stor som støtten til vedvarende energi, og den ligger mere eller mindre på et stabilt niveau, uddyber Jakob Skovgaard til Videnskab.dk.
En anden problematik ved at fastholde produktionen af olie, gas og kul er, at den låser verden fast i et fossilt spor.
- Investerer man i den fossile produktion i dag, koster investeringen mange penge, som skal tjenes ind. Men når selve produktionen er oppe at køre, er det svært at nedlægge den, fordi hovedparten af omkostningerne ligger i etableringen, og fordi mange mennesker bliver afhængige af den, vurderer Jakob Skovgaard.
- Hvis den pågældende produktion leverer billig gas, kul eller benzin, bliver det altså sværere for grønne alternativer at konkurrere.
Nødvendigt med et alternativt
Jakob Skovgaard understreger, at traktaten ikke blot handler om at lukke en branche. Et reelt alternativ skal følge med:
- Det er altså ikke er en opfordring til at lukke al fossil produktion i morgen, men at stoppe nye produktioner og lægge en plan for, hvordan den eksisterende kan udfases på en forsvarlig og retfærdig måde, siger han til Videnskab.dk.
Et godt udgangspunkt, tilføjer Newell, vil være at omdirigere offentlig og private finanser væk fra fossile brændstoffer og over i vedvarende energikilder. Heri er også indregnet statsstøtten til fossile brændstoffer.
- Det skal samtidig være med til at sikre, at fattigere lande ikke står tilbage med strandede aktiver i fossile brændstoffer, som banker og bistandsinstitutioner ikke længere vil finansiere. Og i en verden, hvor CO2-budgetterne bliver nødt til at skrumpe, kan skatter og regulering være med til at gøre det dyrere at udlede store mængder af CO2, slutter forskeren.
esl
