Forskere: Indfries klimamål sparer vi op mod 20 mia. kr. årligt på sundhed
I en ny analyse af sundhedsgevinsten ved realiseringen af de nationale klimamål viser et hold danske forskere, at der er så store økonomiske gevinster for samfundet i form af sparede helbredsomkostninger, at det tåler sammenligning med omkostningerne ved at realisere den grønne omstilling.
- Hovedbudskabet i vores analyse er, at de beregnede samfundsmæssige omkostninger ved at nå målet på 70 pct. CO2-reduktion i 2030 stort set opvejes af de sundhedsmæssige besparelser, der via mindre luftforurening følger med omstillingen, siger professor Jørgen Brandt, centerleder for iClimate ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, til Dagbladet Information.
Den opsigtsvækkende analyse er gennemført af Jørgen Brandt i samarbejde med overlæge Jakob Bønløkke, Aalborg Universitetshospital, professor Eigil Kaas, Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, samt Kenneth Karlsson og Mikkel Simonsen, begge systemanalytikere i konsulentvirksomheden Energy Modelling Lab.
- Når det gælder den overordnede danske klimamålsætning, hører man ofte udsagn om, at det bliver dyrt. Det er rigtigt, at der skal penge op af lommen up front til investeringer i grøn teknologi, men samtidig er der en lang række sparede miljøeffekter, der ofte ikke medregnes i disse analyser, siger Jørgen Brandt, der har 20 års erfaring med denne type modelanalyser.
Omkostningerne ved realisering af de officielle klimamål er i forskellige opgørelser fra blandt andet Ea Energianalyse, Klimapartnerskabet for energi og forsyning, Klimarådet samt tænketanken Cepos opgjort til at ligge i intervallet 13-26 mia. kr. årligt fra 2025 og frem. Disse beregninger tager imidlertid ikke eller kun i begrænset omfang hensyn til, at den grønne omstilling giver renere luft og dermed færre helbredsomkostninger.
- Vores beregninger viser, at alene sparede helbredsomkostninger som følge af lavere luftforurening kan give samfundet besparelser på over 10-20 mia. kr. om året, hedder det ifølge Information i den nye analyse.
Altså en gevinst, der er sammenlignelig med omkostningerne ved selve omstillingen.
Risiko for KOL og astma
De danske klimamål handler grundlæggende om at nedbringe udledningerne af CO2 og andre drivhusgasser fra det fossilt baserede energisystem, transporten, landbruget med mere. CO2-udledningerne skader klimaet, men giver ikke i sig selv anledning til luftvejssygdomme eller andre direkte helbredsskader. Det gør derimod andre udledninger knyttet til det eksisterende system, især små partikler, kvælstofilter, svovldioxid og ozon.
Hovedkilderne til disse forureninger er bilerne på vejene, brændeovnene i boliger, luft- og skibsfart, affaldsforbrænding, landbrug og i mindre grad kraftværker.
- Stofferne øger risikoen for hjerte- og kredsløbslidelser, for lungesygdomme som bronkitis og KOL, som især rammer ældre, men risikerer også at forværre astma, som især rammer børn og unge. Partikelforureningen har endvidere betydning for forekomsten af lungecancer og skønnes at være årsag til 2-300 nye tilfælde årligt, siger overlæge Jakob Bønløkke til Information.
- Vores beregninger omfatter luftforureningens betydning for dødeligheden, forekomst af lungecancer og KOL, hospitalsindlæggelser for kredsløbs- og lungesygdomme og hyppigheden af sygedage og dage med nedsat produktivitet på grund af luftvejssygdomme.
Der er tale om sygdomme, hvor dokumentationen for luftforureningens effekter er god, og hvor man derfor kan lave meget pålidelige beregninger.
Hans Henrik Lindboe, som er partner i konsulentvirksomheden Ea Energianalyse, kalder forskerholdets nye analyse for 'absolut interessant og væsentlig'.
- Det er, som forfatterne skriver, åbenlyst vigtigt at indregne helbredsomkostninger, når effekten af klimatiltag vurderes, siger han i en kommentar til Information.
esl
