Fremtidens Grønne Havne: Småhavne har potentiale til udskibning for havvind

- I skal blive klogere på fremtidens grønne havn og også høre om, hvordan vi gør det, lød det fra Grenaas borgmester Kasper Bjerregaard (V) i Grenaa Havns havnecenter. Grenaa har en speciel plads i borgmesterens hjerte, som han også tidligere har fortalt til DOI.dk.

- Vi er super stolte af vores havn, det skal I vide, og vi ser frem til udviklingen af havvind, siger Kasper Bjerregaard og tilføjer endnu en pointe:

- Vi er specielt interesserede i den grønne omstilling, også fordi vi kan se konsekvenserne af klimaforandringerne. En COWI-rapport fra sidste år viste, at vores kommune kommer til at være den næstmest berørte kommune i Danmark. Derfor skal vi arbejde sammen med havnen, når strømmen fra Kattegat 2 kommer i land her, så den bliver brugt her.

Mulighederne indenfor vind

Grenaa Havn arbejder nemlig allerede målrettet indenfor vind, og havnen har udskibet møllerne til Anholt Havmøllepark tilbage i 2012. Havnen har siden også været hjemsted for Ørsteds O&M-center, hvorfra parken bliver serviceret. Sidst blev Stiesdal Tetra Spar Demonstrator udskibet fra Grenaa Havn. Og der bliver arbejdet for at hente flere vindprojekter til havnen.

- Der er en kæmpe mulighed indenfor vind, men det er få havne, der har muligheden. Når jeg siger vind, så er det installationshavne, jeg tænker på. Og det er området fra Kattegat ned til Storebælt, siger CCO Theis Gisselbæk i Grenaa Havn og uddyber generelle overvejelser omkring en udvidelse af havnene, fx til vindområdet:

- At investere for tidligt er dyrt, men for dem der kommer for sent, er det endnu dyrere.

Havnene er rykket tættere på energiområdet

Hos brancheorganisationen Danske Havne kan man også se en tendens, der har udviklet sig de sidste år.

- Energiområdet er kommet til at fylde mere de sidste to år ud af de seks år, hvor jeg har været med, siger direktør for Danske Havne Tine Kirk og bekræfter viljen til at være en del af den grønne omstilling:

- Vi ser os som fundamentet og en del af infrastrukturen for den grønne omstilling. Men adgangsvejene til havnene er ikke store nok. Fx hvis man vil have en vingefabrik på en havn, så er der ingen, der vil investere, hvis de selv skal betale for en adgangsvej.

CIP-rapport bekræfter behov for havnekapacitet til vind

Samtidig tyder alt på, at udbygningen af havvind kommer til at betyde, at der bliver mangel på havnekapacitet, blandt andet til udskibningen. CIP Fonden har udgivet rapporten “Havne & havvind”, der bekræfter det.

- Der skal investeres i udbygning af havnene. Og man er nødt til at have sikkerhed for, om åben dør-projekterne bliver til noget eller ej, lyder det fra ledende partner i CIP Fonden Charlotte B. Jepsen.

Hvis ikke der bliver investeret i den udvidelse, er der endda en anden risiko.

- De danske havvindprojekter kan alle udskibes fra mindst én anden udenlandsk havn, der ligger lige så tæt på, tilføjer Charlotte B. Jepsen, der fremvister et bud, hvor selv små havne som Rømø, Hvide Sande og Thorsminde foruden Hanstholm kommer i spil som udskibningshavne, på trods af at både dybden på sejlrenden og mangel på baglandsareal taler imod en sådan rolle for de havne.

Dagens sidste taler havde et utraditionelt indspark.

- Måske er der et alternativ, for måske skal vi bruge en anden installationsmåde. Vi foreslår en feederløsning, hvor jack-up-installationsskibet ligger fast ude ved installationssitet. En feederløsning gør også, at mindre havne kan komme i spil som udskibningshavne, fordi der ikke er behov for så dyb en sejlrende. Sådan gør man allerede i USA i dag, lyder det fra Gry Rostrup, der er lead commercial manager for Offshore Wind, Europe hos Maersk Supply Service.

Og virksomheden er ved at føre den vision ud i livet.

- Vores første skib bliver bygget i Singapore nu, og det skal til USA næste år.

Hvordan ”Fremtidens Grønne Havne” kommer til at se ud, lader endnu til at være uvist – men Energy Cluster Denmark og Grenaa Havn har givet en pejling af retningen.