For et år siden var tanken om energiøer endnu blot en vild idé, men siden er der sket mangt og meget. Sidste sommer annoncerede regeringen sine planer for to energiøer, og siden har et bredt forlig fastlagt tidsplan og det indledende design af energiøen i Nordsøen.

Nu begynder den næste fase af det enorme projekt; de geofysiske undersøgelser. Til at undersøge og kortlægge havbunden under den kommende energiø har Energinet hyret hollandske Fugro og svenske MMT.

- De geofysiske undersøgelser skal dække et meget stort område, og det er vigtigt, at tidsplanen holdes. Derfor er vi glade for, at det er to meget erfarne og professionelle selskaber som Fugro og MMT, der skal udføre undersøgelserne på havet i Nordsøen i den kommende tid, siger Poul-Jacob Vilhelmsen, som er projektleder for Energinets arbejde med de kommende energiøer i dansk farvand.

Fugro og MMT skal kortlægge et område på mere end 1.000 kvadratkilometer, som dækker over både den fysiske inddæmmede ø samt de i alt 3 GW store vindmølleparker, der skal kobles til energiøen. Derudover skal undersøgelserne kortlægge, hvor og hvordan søkablerne skal lægges – alt sammen under størst mulig hensynstagen til natur og miljø.

I undersøgelsesområdet er havet mellem 25 meter og 50 meter dybt. Det er netop den relativt lave havdybde og de gode vindforhold, der gør Nordsøen velegnet til at huse havvindmølleparker og nu altså også en kunstig energiø. Det er dog ikke kun havbundens "overflade", som skal undersøges, men også de geologiske lag helt ned til 100 meter under havbunden.

Både Fugro og MMT har bred erfaring for geofysiske undersøgelser af havbund til både vindmøller og til olie og gas projekter.

Et billede af Nordsøens historie

De geofysiske forhold på og under havbunden er præget af jordens geologiske udviklingshistorie såvel som af menneskenes egne aktiviteter igennem Nordsøens historie.

Fugro og MMT skal derfor kortlægge alt fra sandbanker, rev skabt af biologisk liv og kampesten, men også skibsvrag i området fra verdenshistoriens største søslag, Jyllandsslaget i 1916, ligesom de vil skulle identificere såkaldt ikke eksploderede objekter, altså typisk granater og miner fra 2. verdenskrig.

Til de menneskeskabte forhold på havbunden, som skal kortlægges, hører også eksisterende søkabler og rørledninger samt mere samtidige spor som for eksempel affald, udstyr fra fiskeri og rifter i havbunden fra skibsankre, mv.

De geofysiske undersøgelser skal sammen med senere boreprøver blive til en detaljeret, digital kortlægning af havbunden og de geologiske lag under havbunden i hele området under den kommende kunstige energiø i Nordsøen og omkringliggende havvindmølleparker.

I første fast skal der installeres godt 200 havvindmøller foruden energiøen m.v.

esl

Fugro og MMT skal undersøge havbunden under energiøen