Glade stod de der i Finansministeriet og præsenterede, hvad de er blevet enige om at kalde en "grøn skattereform".

I midten var finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S), mens de øvrige aftaleparter fra Det Radikale Venstre, SF, Venstre og Konservative dækkede flankerne.

På skift roste de hinanden for arbejdet med reformen, som ifølge finansministeren er historisk.

- Vi præsenterer i dag en grøn skattereform og en kickstart, som betyder, at vi vil skabe tusindvis af arbejdspladser, og at vi vil forandre dansk erhvervsliv i en grøn retning for altid, sagde han.

Den nye reform er inddelt i to faser.

Første fase indebærer de afgiftsstigninger på virksomheders energiforbrug, som regeringen tidligere har meldt ud.

Dog er landbruget, gartnerier og cementproduktion i den endelige aftale undtaget stigningerne indtil 2025.

Sideløbende med de højere afgifter på energiforbrug får virksomhederne afgiftslettelser for knap seks milliarder kroner.

Det drejer sig i al væsentlighed om forbedrede muligheder for afskrivninger, hvis virksomhederne investerer i ny grøn teknologi.

Den helt store knast i forhandlingerne er dog udskudt til anden fase.

Det er diskussionen om en ensartet CO₂-afgift uanset udledningskilden, som blandt andre det uafhængige ekspertorgan Klimarådet har foreslået.

Det går partierne principielt også ind for, men før de tør lægge sig fast på en egentlig CO₂-afgift, har de besluttet at lade et ekspertudvalg gennemgå fordele og ulemper.

For ifølge skatteminister Bødskov er det nødvendigt at have sig for øje, at dansk økonomi er udfordret lige nu:

- Derfor er det vigtigt, at den grønne omstilling går hånd i hånd med styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne, så vi fortsat kan sikre et Danmark, der hænger sammen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, var blandt de politikere, der forud for forhandlingerne har talt varmt for en ensartet CO₂-afgift.

På pressemødet i Finansministeriet sagde han dog, at selv om det fortsat er målet, så har det vist sig "vanskeligt" at balancere ønsket om en CO₂-udgift med ønsket om at fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark.

For mange af eksempelvis landbrugets og gartneriernes konkurrenter i udlandet betaler ikke en CO₂-afgift. Og derfor må den vente, mener Ellemann-Jensen.

- Ønsket om, at det hele skulle gå hurtigere, tror jeg egentlig, at vi deler allesammen. Men vi deler nok også en erkendelse af, at det er vanskeligt, og vi har brug for at gøre det rigtigt første gang, sagde han.

Ekspertgruppen, der skal komme med bud på, hvordan en CO₂-afgift kan indfases, skal efter planen færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022.

Netop den tidsramme var grunden til, at Enhedslisten i 11. time valgte at springe fra aftalen.

Ifølge partiets klimaordfører, Mai Villadsen, "sylter" aftalepartnere nemlig CO₂-afgiften, som ellers burde være en hjørnesten i den grønne omstilling.

- Den afgift er det vigtigste redskab ifølge nærmest alle eksperter. Men nu har regeringen fået selv partier som Radikale og SF med på at parkere beslutningen i flere år. Det er virkelig skuffende, sagde hun.

Dansk Industri repræsenterer de store virksomheder herhjemme.

Her ser administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen også hellere en ensartet CO₂-udgift end den planlagte forhøjelse af energiafgiften.

- Det er langt bedre for klimaet, at vi indfører en model, hvor vi direkte beskatter CO₂-udledninger frem for energiforbrug, siger han.

Han peger desuden på, at hvis man blot hæver energiafgiften, vil det være nogle få virksomheder med højt energiforbrug, der ender med regningen.

ritzau

Grøn skattereform ender uden fast CO2-afgift