Havnekapacitet til kommende vindmølletestcenter XXL:
Hanstholm Havn virker bedre rustet til kæmpemøller end Rømø Havn

Havnekapacitet bliver i branchen set som en mulig flaskehals ved Danmarks kommende udbygning af havvind. Men et nyt kommende testcenter til vindmøller, der kommer til at rage hele 450 meter i himlen, kræver også havnekapacitet til indskibningen af de store mølleelementer.

I dag er der to kandidater tilbage til placeringen af testcentret. Det drejer sig om enten et helt nyt testcenter i Ballum Enge i Tønder Kommune, eller en udvidelse af det eksisterende testcenter i Østerild. Der er massiv modstand i både Thisted og Tønder.

Brancheorganisationen Green Power Denmark har foreløbig ingen foretrukken placering, har viceadm. direktør Jan Hylleberg fortalt til DOI.dk. Han fortalte også, at hvis Ballum Enge skulle blive valgt, skal indskibningshavnen af møllerne være Rømø Havn.

De kommende møllers størrelse gør, at Hanstholm Havn, der i dag indskiber vindmølledele til det eksisterende Testcenter Østerild, kommer tættere på sin kapacitetsgrænse.

- Jeg tænker umiddelbart, vi kan indskibe de større møller, siger havnechef Søren Zohnesen og tilføjer:

- Vi er slet ikke i nærheden af det umulige.

Hanstholm Havn indskiber allerede i dag mølledele til nye møller i Østerild, men der er også en udskibning af udtjente testmøller. Og havnen er sidst blevet udvidet i 2020, og der er kajplads med op til 10 meters bassindybde.

- Det er cirka en gang om året, vi har en ind- eller udskibning af mølledele. Sidste gang havde vi møllevinger på knap 116 meter. Som det er lige nu, kan vi komme rundt på havnen med vinger på cirka op til 140 meter, fortæller havnechefen.

Skibene, der bringer mølledelene til havnen i dag, er heller ikke små.

- Rotra Mare og Rotra Vende stikker seks til syv meter, som jeg husker det, siger Søren Zohnesen om skibene, der ifølge vesselfinder.com er henholdsvis 154 meter og knap 142 meter lange.

Søren Zohnesen gør også opmærksom på, at det ikke kun er længden på vingerne, der har betydning.

- Nu har vingerne også en størrelse, hvor vægten også betyder noget.

Havnechef på Rømø: Alt kan lade sig gøre.

Umiddelbart virker Rømø Havn til at kunne blive udfordret, hvis havnen skulle blive indskibningshavn for et eventuelt kommende testcenter i Ballum Enge. På havnens hjemmeside lyder den maksimale grænse for skibe på 140 meter i havnen. Men havnen er blevet undersøgt for at fastslå, om det er muligt at indskibe de store mølledele.

- Jeg ser det ikke som et problem, om det er et 140 eller 160 meter langt skib. DTU har haft folk her for at måle, og de kender fakta omkring havnen, fortæller havnechef Thorkil Hansen og tilføjer:

- Alt kan lade sig gøre, og tingene kan tilpasses, eller havnen kan udvides.

Skibene, der i dag leverer testmøllerne til Hanstholm Havn, stikker ifølge vesselfinder.com på deres nuværende sejladser seks en halv meter dybt.

- Jeg går ud fra, det kan løses, hvis det bliver aktuelt. Man kan også læsse elementerne på en pram eller en slæbebåd, der er kortere. Og vi kan også tage jack-up fartøjer, der er fladbundede, forklarer Thorkil Hansen.

Sejlrenden indtil havnen går gennem Vadehavet, som fører gennem en dynamisk sandbanke, der hedder Risten. Her er der ifølge Rømø Havns egen hjemmeside en anslået vanddybde på fem til seks meter.

Eventuelle tilladelser kan tage tid

Hvis Rømø Havn skal anvendes til at indskibe vindmøller til et eventuelt testcenter i Ballum Enge, skal møllerne køres fra havnen til Ballum Enge. Det er en vej, der blandt andet fører over Rømødæmningen, som ejes af staten (Kystdirektoratet) og Tønder Kommune.

Hos Kystdirektoratet ser kystteknisk chef Per Sørensen ikke noget problem for dæmningen ved en tung transport.

- På dæmningen gælder det samme som for andre veje, som er 10 ton akseltryk. Det er noget, som man kan løse teknisk, siger Per Sørensen.

Han kender også udmærket indsejlingen indtil Havneby og Rømø Havn.

- Bare det at komme ind i Havneby med et større fartøj, er en udfordring. Indsejlingen drejer meget, og det skal man forholde sig til, forklarer Per Sørensen.

Både havnen og indsejlingen ville kunne ændres til at modtage de større skibe, hvilket næsten er en trend blandt havnene lige nu.

- Vi har kunne se, hvordan blandt Esbjerg, Hvide Sande, Thorsminde, Grenå og Rønne har investeret en del i havnen i forbindelse med vind, lyder det.

Selvom Rømø Havn ville kunne udvides, kan der være en tidskrævende hurdle på vejen.

- Det vil kræve undersøgelser af, hvad en udgravning af sejlrender betyder for fugle og muslingebanker, og hvad øget skruestøj betyder. Måske betyder det ikke noget, men det kan være tid, for der skal søges tilladelser. For eksempel er Esbjerg i gang med at søge tilladelser til udvidelserne til Natohavnen. Som havn skal man tænke på, det tager tid, forklarer Per Sørensen.