Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative har indgået en aftale for fremtidens olie- og gasindvinding i Nordsøen.

Med aftalen aflyser aftaleparterne den ottende udbudsrunde, ligesom det er slut med indvinding af olie og gas senest d. 31. december 2050.

Det sker, selvom der i forvejen eksisterer en tilladelse i Nordsøen i forbindelse med den syvende udbudsrunde, hvor der var mulighed for forlængelse af aktiviteter til efter 2050, hvis der skulle ske olie- og gasfund i fremtiden.

Aftaleparterne ønsker dog at forhandle frivllige aftaler om ændringer af disse tilladelser. Det kræver en ændring af undergrundslovens nuværende regelsæt, som aftaleparterne nu vil arbejde på.

Med aflysning af den ottende udbudsrunde, er det desuden slut med flere statslige udbudsrunder. Ny efterforskning vil fremover udelukkende ske igennem allerede eksisterende muligheder i minirunder og naboblokke i sjette og syvende udbudsrunde. Dermed er det ikke længere den danske stat, der vil tage initiativ til efterforskning efter olie og gas.

Øget interesse for minirunder

Aktørerne i Nordsøen har forinden forhandlinger opfordret til, at der skabes klare rammer og stabile forhold for aktiviterene i Nordsøen - uanset om den ottende udbudsrunde gennemføres eller ej.

Med aftalen er parterne enige om, at der skabes stabile, pålidelige og forudsigelige muligheder og vilkår for de eksisterende tilladelser og aktiviteter frem til 2050.

Mens aftalen aflyser den ottende udbudsrunde, er det dog klart, at slutdatoen ikke fremrykkes yderligere end 2050, og den sjette og syvende udbudsrunde kan derfor gennemføres som først planlagt. Derfor er der også en forventning om, der vil være øget interesse for minirunder og naboblokprodceduren.

Der er desuden en forhåbning om, at de fremtidige aktiviteter i Nordsøen i højere grad vil blive mindre miljøbelastende ved at elektrificere dele af produktionen. Der er afsat 4,9 mio. kr. til Energistyrelsen til arbejdet.

Klimapartnerskabet for energi og forsyning og Klimarådet har vurderet, at det er muligt at reducere udledningerne fra olie- og gasplatformene med 0,6 ton CO₂ gennem en styrket elektrificering.

Nyt potentiale for Nordsøen

Det er dog ikke slut med aktiviteter i Nordsøen fra dags dato med den nye aftale. Aftaleparterne vil sætte mere fokus på mulighederne for CO₂-fangst og -lagring i de udtømte brønde i Nordsøen.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har allerede fortalt, at regeringen vil komme med en konkret CCS-strategi næste år.

Regeringen og en række partier har foreslået at afsætte 100 mio. kr. prligt i 2021 og 2022 af EU-midler til støtte af udviklings- og demonstrationsprojekter for CO₂-lagring.

Maersk Drilling, Ineos, Wintershall Dea arbejder allerede med lagring af CO₂ i Nordsøen med project Greensand. Både parterne i Project Greensand og regeringen håber, at det vil være muligt at begynde med CO₂-lagring fra 2025.

90 mio. kr. til Esbjerg

Det er særligt Esbjerg, som bliver berørt af nedlukningen af olie- og gasproduktionen, hvor der er en markant andel af Esbjergs job, som er forbundet til offshorebranchen.

Derfor afsætter aftaleparterne 90 mio. kr. i 2025, der skal støtte Esbjerg Havns udvikling og muligheder indenfor havvind, som man har en forventning om vil kunne kompensere for en del af de tabte erhvervsmuligheder.

Derudover skal et vækstteam komme med anbefalinger til, hvordan der bedst investeres i lokale erhvervsstykrker, der kan skabe ny beskæftigelse i området.

Her er aftalen for fremtidens olie- og gasindvinding