Lakker energikrisen mod enden?:
Hullet i pungen efter krisen er ved at lukkes

Danskerne skulle vænne sig til, at lønnen ikke rakte lige så langt, som den plejede, da priserne begyndte at brage op i 2022. Siden er inflationen aftaget, men det er ikke, fordi priserne er faldet. De stiger bare ikke lige så hurtigt, som de gjorde før. Men det ser ud til, at danskerne snart kan glæde sig over at have genvundet den købekraft, der blev tabt i kølvandet af energikrisen. Godt nok tog inflationen - de generelle prisstigninger - et lille nøk op i januar, hvor priserne var 1,2 pct. højere end et år før, mens stigningen i december var 0,7 pct. på årsbasis.

Ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, er vi alligevel endnu et skridt nærmere mod at få den tabte købekraft tilbage igen.Han vurderer, at lønnen er steget mere end priserne over det seneste år, selv om vi endnu ikke har fået løntal, der rækker ind i 2024.

- Som det så ud ved slutningen af 2023, har den gennemsnitlige privatansatte fået godt 60 pct. tilbage af den realløn, hun har mistet siden toppen i 2021.

- Også med dagens tal er vi stadig fattigere, end vi har været. Men det går den rigtige vej, skriver han i en kommentar.

En inflation på 1,2 pct. beskrives af flere økonomer som "meget lav" og er markant lavere end det niveau, der blev set i løbet af 2022. Her toppede den i 10,1 pct. - det højeste siden 1980'erne. Inflationen var allerede begyndt at stige i kølvandet af corona, da stor efterspørgsel og nedlukninger betød, at udbuddet af varer ikke kunne følge med.

Men den fik yderligere fart på, da Rusland begyndte sin invasion af Ukraine og skruede ned for sin normalt store eksport af gas. Det fik energipriserne til at stige, hvilket gjorde det dyrere at producere og transportere varer, og en del af regningen blev sendt videre til forbrugerne, som altså kunne se priserne stige.

Også Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, vurderer, at prisstigningerne slet ikke kan følge med stigningerne i danskernes løn.

- Det betyder også, at vi lige nu tager stormskridt mod at lappe det hul, som tiden med meget høj inflation har gnavet i forbrugernes købekraft, skriver han i kommentar.

Sidste år fik 600.000 privatansatte nye overenskomster, som fagbevægelsen mente kunne genskabe reallønnen, og i år er repræsentanter for de offentligt ansatte ved forhandlingsbordet. Omkring 800.000 offentligt ansatte skal have nye overenskomster, og søndag faldt et forlig på plads for de omkring 190.000 statsansatte. Det sætter rammen for, hvad de kommunalt og regionalt ansatte kan forvente.

Den økonomiske ramme endte på 8,8 pct. over to år, som er mindre, end hvad fagbevægelsen gik efter. Det er dog endnu ikke vedtaget, da det til sidst skal godkendes i de faglige organisationer.

Også økonomiminister Stephanie Lose (V) har bemærket mandagens inflationstal. Hun understreger i en kommentar, at vi skal være opmærksomme og føre en ansvarlig økonomisk politik, så presset på priserne ikke øges.

- Inflationen er dog fortsat på et lavt niveau, og det bidrager til, at husholdningerne får genoprettet deres købekraft, lyder det.

/ritzau/ jel