Hvide Sande Havn henter ny direktør

KORT NYT3. JUN 2021 10.40

RINGKØBING-SKJERN: Hvide Sandes havnedirektør Steen Davidsen går på pension til sommer, så Hvide Sande Havn har været på jagt efter en ny direktør i 2021. Nu har havnen fundet sin nye direktør, som bliver 55-årige Poul Erik Jessen, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Poul Erik Jessen kommer fra en stilling som selvstændig konsulent, men har tidligere ti års erfaring som teknisk chef på Aarhus Havn foruden at have været teknisk direktør hos Energi Fyn. Hvide Sande Havn har over de seneste ti år forsøgt at udvide havnens forretningsområder, der tidligere primært har været indenfor fiskeri. Siden 2011 har havnen investeret 240 mio. kr. mod fragt- og offshore området.  

- Det er ingen hemmelighed at fiskeriet er udfordret. Derfor gælder det om, at havnen også er med til at hjælpe fiskeriet igennem situationen, og så er det vigtigt, at havnen også har andre ben at stå på. Det handler hele tiden om at tilpasse sig markedet og kundernes behov. Fremadrettet skal Hvide Sande Havn fortsat have fokus på sine fire forretningsområder: Fiskeri, off-shore, turisme og transport. Fra min tid på Aarhus Havn har jeg erfaring med at optimere i alle led, siger Poul Erik Jessen. 

esl
 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter