Inflation og Covid hæmmer Vestas-resultat
Vestas må nedjustere forventningerne til årsresultatet efter udfordringer i første halvår med blandt andet corona.
Foto: Vestas

Inflation og Covid hæmmer Vestas-resultat

Vestas nedjusterer forventningerne til 2021 blandt andet på grund af coronarestriktioner i flere lande.
11. AUG 2021 9.12

På trods en global øget inflation sammen med langtidseffekterne af corona kan Vestas holde omsætningen på samme niveau som sidste år med et resultat på 3,5 mia euro.

Det er både restriktioner på nøglemarkeder og udsatte leverancetider, der er skabt af corona, som plager vindmøllegiganten.

Det har blandt andet betydet, at producere og installere vindmøller i det omgang og tempo, som Vestas havde forventet.

Trods udfordringerne er der dog tilfredshed at spore hos Vestas’ CEO Henrik Andersen med andet kvartalsresultet for 2021.

- I andet kvartal af 2021 understregede Vestas sin position som markedsleder, selv om aktivitetsniveauet det første halvår har været lavere end forventet på grund af begrænsninger i forsyningskæden i vigtige markeder, konkluderer Henrik Andersen, der også hæfter sig ved områder med succes.

- Vores serviceforretning og ordreindgang af vindmøller voksede med henholdsvis 23 pct. og 28 pct. sammenlignet med andet kvartal 2020, hvilket resulterede i en rekordhøj samlet ordrebeholdning på mere end EUR 48 mia., fortæller CEO’en.

Vestas nedjusterer dog forventninger til 2021, hvor forventningen nu er en omsætning på 15,5-16,5 mia. euro og en overskudsgrad på 5-7 pct. Tidligere var forventningen en omsætningen 16-17 mia. euro og en overskudsgrad på 6-8 pct.

Hård medfart på aktiemarkedet

Hos Sydbank forklarer aktieanalysechef Jacob Pedersen, der følger Vestas og vindmøllebranchen tæt, at den danske gigant er påvirket af pandemien på flere fronter.

- Vestas er ramt af, at priserne på alle de materialer, man bruger i produktionen, er kraftigt stigende, og at prisen på transport også er gået markant op. Det er alt sammen afledt af coronapandemien.

- Samtidig gør coronarestriktioner, at der bliver ved med at være forstyrrelser, og at man ikke kan levere vindmøllerne til den tid, man har lovet kunderne. Det kan for eksempel være, fordi medarbejdere er i coronakarantæne, og at man derfor ikke kan få stillet op som planlagt, siger Jacob Pedersen.

Nedjusteringen giver Vestas hård medfart på aktiemarkedet, hvor Vestas-aktien her til morgen er faldet fra 253 kr. til 235 kr. i skrivende stund. 

jel/Ritzau

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter