Ja til testcenter med 270 meter høje vindmøller
RINGKØBING-SKJERN: Hensynet til arbejdspladser og den lokale storvirksomhed Vestas vandt over hensynet til naboerne, da byrådet i Ringkøbing-Skjern med stemmerne 16-12 i går godkendte planerne om et stort testcenter i Lem Kær.
Et nuværende testcenter kan dermed udvides kraftigt med otte nye vindmøller på op til 270 meters højde, et power-to-X-anlæg, som skal eksperimentere med at lagre vindmøllestrømmen, og et solcelleanlæg.
En lokal gruppe, som har kæmpet mod projektet, har tænkt sig at fortsætte kampen, fortæller talsmænd til både Ringkøbing Amts Dagblad og TV2 Midtvest. De sætter deres lid til, at naturhensyn i de kommende VVM-undersøgelser kan ende med at standse projektet.
ak