Jacob Mark skal være lobbyist
Jacob Mark er ikke den første folketingspolitiker, der ender hos et Energiselskab. Tidligere radikale klimaminister og folketingsmedlem Rasmus Helveg Petersen er kommunikationschef i Vattenfall Danmark.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Jacob Mark skal være lobbyist

Fra 1. december skal afgående SF-folketingsmedlem Jacob Mark arbejde med public affairs hos Andel.
24. OKT 2024 15.22

Jacob Mark fra SF skal fra 1. december være senior public affairs manager i energiselskabet Andel. Det oplyser SF-stemmeslugeren til Berlingske.

Tirsdag meddelte Jacob Mark i et større interview med TV 2, at han forlader Folketinget og dansk politik 1. december. Han vil efter næsten ti år i Folketinget gerne have mere tid til sin familie frem for "at arbejde hele tiden".

Jacob Mark fortæller til Berlingske, at han selv kontaktede Andel, og at han fik øjnene op for virksomheden på en køretur i sit lokalområde, hvor energiselskabet ligger. Aftalen med Andel faldt på plads i efterårsferien, lyder det videre.

Hos Andel vender han tilbage til at "skabe helt konkrete resultater", som da han var medlem af Køge Byråd i starten af 2010'erne. 

- Vi sætter mange mål på Christiansborg, og vi giver mange håndtryk, og vi laver mange planer. Men alt imens vi går og taler om at gøre Danmark til det grønneste foregangsland i verden, så kommer der ingen vindmøller op, der kommer ingen solceller op, vi får ikke omlagt nok grøn energi, siger Mark til Berlingske. 


jel /ritzau/

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter