Klimaaflad kan blive ti gange dyrere i fremtiden

Det kan blive betydelig dyrere, når virksomheder i fremtiden køber klimaaflad – også kaldet frivillige klimakreditter – i stor stil. Det skriver Videnskab.dk.

Flere virksomheder kompenserer i dag for deres klimaaftryk ved at købe klimakreditter fra andre, som har nedbragt deres CO₂-udledning ved eksempelvis at anlægge skov eller sætte en vindmølle op - en klimakredit er lig med fjernelse af 1 ton CO₂.

Prisen på de frivillige klimakreditter varierer, men de billigste kan købes for omtrent 3 dollar –  rundt regnet 20 danske kr. – og det er alt for billigt, hvis man reelt skal sikre og tilskynde til at investere i nye projekter, der beviseligt samler CO₂ op fra atmosfæren. 

Faktisk skal prisen op til tidobles i fremtiden. 

Sådan lyder konklusionen i en dugfrisk rapport, der er lavet i et samarbejde mellem datavirksomheden Trove Research og forskere fra University of London. Den er ikke fagfællebedømt og blåstemplet af et videnskabeligt tidsskrift, men to danske forskere har kastet et blik på resultaterne for Videnskab.dk.

- Det nuværende marked for klimakreditter er det vilde vesten. En oprydning og uafhængig regulering er påkrævet, hvilket vil øge prisen på klimakreditter, siger professor Simon Lewis fra University of London, som er medforfatter på den nye rapport, i en pressemeddelelse.

En skov af klimakreditter

Forskerne bag rapporten har regnet sig frem til, at brugen af klimakreditter vil vokse eksplosivt i løbet af det næste årti, efterhånden som flere virksomheder bryster sig med ambitioner om klimaneutralitet; altså, at de ikke vil udlede mere CO₂ i atmosfæren, end de samler op.

Men på grund af et overskud af klimakreditter på markedet, der er bygget op over flere år, bliver priserne lige nu holdt lave.

- Lige nu ser man et overudbud af klimakreditter på markedet med afsæt i historiske projekter som for eksempel skovrejsning og vindmølle-projekter, og det tæller efter alt at dømme også projekter, der nok var blevet finansieret og opført uden brugen af klimakreditter, siger Jens Friis Lund, som er professor i politisk økologi ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig med klimakompensation.

Jens Friis Lund understreger imidlertid, at det med at spå om fremtiden – og lave scenarier for udbud- og efterspørgsel på globalt plan – er grovkornet videnskab, som man skal være påpasselig med at konkludere for meget på baggrund af.

Men overordnet set er han enig med den nye rapport i, at det er et reelt problem, at klimakreditterne er så billige. Med vedvarende energiprojekter er en kredit i gennemsnit helt nede på 1,5 dollar per ton CO₂, viser rapporten.

- Pris og kvalitet følges ad, også på det her marked. Når prisen er så lav lige nu, får man ikke så meget klimagevinst for pengene, når man køber de kreditter, og der er mange eksempler på, at reguleringen har svigtet, siger Jens Friis Lund. 

Kompensation kan stå i vejen for ændringer

Lektor Jakob Skovgaard, der blandt andet har forsket i forskellige typer klimafinansiering, kalder den nye rapport "solidt arbejde", men indskyder, at det er tæt på umuligt at spå om priserne helt frem til 2050, hvorfor rapporten skal læses med de forbehold.

I takt med, at flere virksomheder bryster sig med løfter om klimaneutralitet, vil man med stor sandsynlighed se en øget efterspørgsel på klimakreditter, der kan drive prisen i vejret og ansporer til nye projekter, som vil fjerne CO₂ fra atmosfæren, vurderer Jakob Skovgaard, der er lektor ved statskundskab på Lund Universitet, overfor Videnskab.dk.

Han advarer dog imod, at klimakreditter bliver en genvej for virksomheder til at erklære sig klimaneutrale, især fordi kontrolsystemet ikke altid fungerer. 

- Jeg savner, at forskerne tager fat i risikoen for, at klimakreditter bliver brugt som et redskab for at undgå at sætte konkrete mål for egne udledninger og lave radikale ændringer i virksomhederne, siger Jakob Skovgaard.

- For eksempel er det for kunderne en bekvem mulighed at kompensere for en flyrejse, men det sikrer ikke, at branchen kommer i gang med radikale ændringer med at flyve mindre og producere fly, som forurener meget mindre.

esl