Klimaforandringer truer vådområders evne til at lagre kulstof
En tepose af mange, der bliver begravet i forbindelse med forskningen. Denne tepose bliver gravet ned en salteng i Tasmanien.
Foto: Paul York - Københavns Universitet

Klimaforandringer truer vådområders evne til at lagre kulstof

Global undersøgelse afslører effekter af stigende temperaturer på vådområder
5. DEC 2024 13.52

En omfattende global undersøgelse viser, hvordan stigende temperaturer kan øge nedbrydningen af organisk materiale i vådområder og dermed reducere deres evne til at lagre kulstof. Ved hjælp af teposer som måleinstrument har forskere kortlagt, hvordan forskellige vådområder reagerer på klimaforandringer.

Det skriver Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i en pressemeddelelse.

– Dette er den første langsigtede undersøgelse, der bruger denne teposemetode, som vil hjælpe med en guide til, hvordan vi kan maksimere kulstoflagring i vådområder og hjælpe med at sænke emissioner globalt. Ændringer i kulstoflagring kan påvirke den globale opvarmning markant - jo mindre kulstof, der nedbrydes, jo mere kulstof bliver lagret, og jo mindre kulstof ryger ud i atmosfæren, siger Trevathan-Tackett, leder af undersøgelsen.

Forskerne begravede 19.000 teposer i 180 vådområder i 28 lande og analyserede, hvordan forskellige klimaforhold påvirkede nedbrydningen. Teposerne viste, at stigende temperaturer generelt førte til øget nedbrydning af organisk materiale, hvilket betyder reduceret kulstofbevarelse i jorden.

– For rooibos te, som er sværere at nedbryde end grøn te, var det ligegyldigt, hvor i verden det var - højere temperatur førte altid til mere forfald, hvilket indikerer, at de typer af kulstof, vi typisk ville forvente at se blive længere tid i jorden, var sårbare over for højere temperaturer, siger Trevathan-Tackett.

Dataene fremhæver også, at ferskvandsvådområder og tidevandsmoser har det største potentiale for kulstoflagring. Forskerne påpeger, at denne indsigt kan bidrage til at beskytte sårbare økosystemer mod miljømæssige ændringer og ændringer i arealanvendelse.

– Nu hvor vi begynder at få en bedre forståelse af, hvilke miljøer der lagrer mere kulstof end andre, kan vi bruge disse oplysninger til at sikre, at vi beskytter disse områder, siger Sebastian Kepfer Rojas, adjunkt ved Københavns Universitet og kerneteammedlem i projektet.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Science and Technology, involverede forskere fra flere lande og kombinerer data fra både marine og terrestriske økosystemer for at styrke forståelsen af det globale kulstofkredsløb.

jel

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter