Klimarådet påpeger store usikkerheder i regeringens klimaplan
Stor usikkerhed om effekten af nye klimainitiativer betyder, at regeringen ikke kan være sikker på at nå klimamålet for 2030.
Det konstaterer Klimarådet, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling, i en kommentarer torsdag om regeringens klimaprogram fra september.
- Der er store usikkerheder ved flere af initiativerne, og hvis udledningerne bliver bare lidt højere, end regeringen forventer, vil der være behov for ny klimapolitik for at nå i mål, siger Peter Møllgaard, der er forperson i Klimarådet.
Der er blandt andet en risiko for, at en vigtig teknologi som CO2-lagring - det der også kaldes CCS - ikke lever op til regeringens forventninger. CCS er en forholdsvis ny teknologi, og den er endnu ikke set i stor skala i Danmark.
Flere usikkerhed
Der er også flere usikkerheder ved aftalen om den grønne trepart, som forhandles i øjeblikket. Her er der ligeledes en risiko for, at pyrolyse ikke lever op til regeringens forventninger.
Pyrolyse er en teknologi, hvor restprodukter fra landbruget, eksempelvis halm, bruges til at lave grøn energi og biokul.
Klimarådet vurderer samtidig, at tempoet for udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og rejsning af skove, der også er en del af den grønne trepart, skal skrues markant op, hvis man skal nå i mål med klimamålene.
Med regeringens klimainitiativer når man akkurat 2030-målet. Men det er uklart, hvad regeringen har tænkt sig at gøre, hvis noget ændrer sig, mener Klimarådet. Danmarks klimamål for 2030 indebærer en 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger sammenlignet med 1990.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) mener, at der er behov for opfølgning og opmærksomhed på faldgruber, hvis klimamålene skal nås.
- Vejen er tegnet, men der kan opstå sving undervejs. Jeg kan garantere, at vi bliver ved med at tage de nødvendige beslutninger, og at vi er parate til at følge op, lyder det fra ministeren i et skriftligt svar.
Men regeringen mangler også en mere langsigtet plan, hvis Danmark skal opfylde klimamål længere ude i fremtiden.
- Vi har brug for en strategi, der rækker længere frem end 2030. Hvis vi skal nå de langsigtede klimamål, skal vi begynde at planlægge allerede nu, siger Peter Møllgaard.
Strategi skal løbende tilpasses
I 2045 skal Danmark være klimaneutralt, og i 2050 skal der være en 110 pct. reduktion i drivhusgasudledninger.
- Meget kan nå at ændre sig i tiden frem mod 2045 og 2050, og strategien bør løbende tilpasses i takt med ny viden og teknologi, siger Peter Møllgaard.
Samtidig efterspørger Klimarådet, at det forbrugsbaserede klimaaftryk, som medregner danskernes forbrug i både ind- og udland, bliver en del af regeringens klimaplan. I 2022 fremhævede regeringen i sit regeringsgrundlag netop en ambition om at nedbringe klimaaftrykket i danskernes forbrug.
- Vi vurderer, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bør adresseres mere målrettet som en vigtig del af Danmarks samlede klimaindsats, siger Peter Møllgaard.
Regeringen skal hvert år i september fremlægge beregninger for, om man med nuværende initiativer og lovgivning kan nå klimamålene. Efterfølgende kommer Klimarådet med kommentarer til klimaprogrammet.
Opdateret med kommentar fra Lars Aargaard.
/ritzau/
