Maersk Drilling hyret til to udviklingsbrønde i Nordsøen
Maersk Drilling er blevet hyret af Dana Petroleum Netherlands til to udviklingsbrønde i den hollandske sektor af Nordsøen, som en del af Project Unity-projektet, hvor man er ved at gøre klar til nye gasindvinding næste år.
Kontrakten påbegyndes i andet kvartal 2021 og gælder fire måneder. Kontrakten vurderes til at have en samlet værdi på 76,5 mio. kr. Maersk Drilling har endnu ikke valgt hvilke rig, der skal bruges til arbejdet i de hårde vejrforhold, der forventes i området.
Før riggen tages i brug til boringer, vil riggen blive udstyret med såkaldt "Selective Catalytic Reduction" (SCR), hvormed man vil forvandle forurenende NOx-partikler i brønden til vand og hydrogen, der ikke vil have nogle drivhuseffekter.
Derudover oplyser Maersk Drilling også, at man har nået til enighed med Dana Petroleums danske afdeling om at udsætte en opgave i den danske sektor af Nordsøen, som oprindeligt var sat til at blive påbegyndt i andet kvartal 2021. Efter planen skal riggen stadig bruges, men på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.
esl