Maersk Drilling igangsætter tilbagekøbsprogram
Maersk Drilling har igangsat et tilbagekøbsprogram af aktier, som skal dække forpligtelser, der opstår under virksomhedens langsigtede incitamentsprogram, oplyser Maersk Drilling i en pressemeddelelse.
Programmet vil gælde fra d. 6. april 2020 til d. 20 maj 2020, hvor 245.000 aktier vil være til salg til en samlet værdi af op til 70 mio. kr. Maersk Drilling har desuden sat en række betingelser op for køb under programmet.
En række selskaber i offshore branchen har ellers stoppet deres tilbagekøbsprogrammer som en del af en række initiativer for at reducere virksomhedernes udgifter. Maersk Drilling har som mange andre i branchen oplevet et hårdt og turbulent 2020, hvilket har givet store fald på aktiemarkedet indtil nu.
esl