Medie: Havnedirektør og vicedriftsdirektør i Frederikshavn Havn er blevet fyret
Frederikshavn Havns direktør Mikkel Seedorf Sørensen og vicedriftsdirektør Kim Nielsen er blevet fyret. Det skriver TV2 Nord.
Mediet skriver videre, at Frederikshavn Kommunes borgmester Birgit S. Hansen (S) torsdag eftermiddag den 18. januar har orienteret kommunalbestyrelsen om fyringerne.
Frederikshavns Havn bestyrelsesformand Karsten Dybvad bekræfter til overfor TV2 Nord, at det drejer sig om to personer.
DOI.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra havnedirektør Mikkel Seedorf Sørensen. Vicedriftsdirektør Kim Nielsen ønsker ikke at komme med en kommentar.
jel