Minister dropper at fjerne kirkers veto mod vindmøller
Tvede Kirke ved Randers med vindmøller i baggrunden er her fotograferet. Folkekirken har i planloven en særlig indsigelsesret, når der skal bygges vindmøller inden for 1000 meters afstand af en kirke. (Arkivfoto)
Foto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix

Minister dropper at fjerne kirkers veto mod vindmøller

Folkekirkens indsigelsesret mod opsætning af vindmøller stod til at blive fjernet, men minister ændrer kurs.
16. DEC 2024 7.35

Minister for byer og landdistrikter og kirkeminister Morten Dahlin (V) vil droppe del et lovforslag, der skulle fjerne folkekirken indsigelsesret, når der eksempelvis opstilles vindmøller og solcelleparker.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I dag kan folkekirken gennem stiftsøvrigheden gøre indsigelse mod et lokalplanforslag, der vil opstille vindmøller eller solceller inden for 1000 meters afstand af en kirke samt vindmøller inden for 2000 meters afstand, hvis vindmøllerne er mindst 250 meter høje.

Den ret, der også er blevet omtalt som en vetoret, stod til at skulle fjernes helt. Det fremgår af et udkast til en ændring af planloven, som blev sendt i høring i oktober. Men den del af lovforslaget forventes nu at blive fjernet.

- Vi har lyttet til høringssvarene og til partiernes ønsker også. Derfor forventer vi at ændre den del af lovforslaget, der omhandler stiftsøvrighedens indsigelsesret over for kommunernes lokalplanforslag, så indsigelsesretten ikke forringes i forhold til i dag, siger Morten Dahlin til Kristeligt Dagblad.

Kirkernes indsigelsesret blev senest ændret 1. januar, hvor afstandsbegrænsningerne blev tilføjet planloven. Det stod daværende kirkeminister Louise Schack Elholm (V) bag.

Det har dog ikke været nok for eksempelvis Kommunernes Landsforening (KL), der er fortaler for helt at afskaffe indsigelsesretten. Den forsinker den grønne omstilling, lyder det.

- Vi har i årevis diskuteret, hvordan man kunne gøre op med den her helt særlige og udemokratiske ret, som man har givet de enkelte biskopper - og nu havde man endelig taget handling og gjort noget for at bane vejen for den grønne omstilling og mindske bureaukratiet, siger Johan Brødsgaard (R), formand for KL's klima-, erhvervs- og planudvalg i en skriftlig kommentar.

- Det er en kæmpe udfordring, at biskoppernes vetoret giver en usikkerhed og kan forlænge sagsbehandlingen. Regeringen siger, at den vil afbureaukratisere og forenkle - men så er man jo nødt til også at gøre noget ved det, hvis bureaukratiet ikke bare skal fortsætte, siger han videre.

Modsat har Dansk Folkeparti gennem årene været på indsigelsesrettens side og har også været det denne gang.

Formand Morten Messerschmidt mener, at det er vigtigt, at kirker "kan sige fra", hvis et byråd vil "skæmme landskabet omkring nogle af vores smukke landsbykirker".

- Kirkerne har en ekstremt vigtig kulturhistorisk betydning og ligger ofte meget smukke steder i det danske landskab, siger han til Kristeligt Dagblad.

Ifølge avisen er det langt fra første gang, at en regering havde planer om at fjerne indsigelsesretten helt. Det samme var ønsket i både 2016 og 2022, men det var ligeledes uden held.

Information skrev i 2022, at stifter mindst ti gange siden 2017 havde gjort brug af indsigelsesretten. I nogle af sagerne blev projekterne aflyst, mens antallet af vindmøller blev forhandlet ned i andre, hvorefter indsigelserne blev trukket tilbage.

Det er gennem stiftsøvrigheden, at kirker kan benytte sin indsigelsesret. Stiftsøvrigheden er den øverste myndighed i et stift og består af biskoppen og statens repræsentant.


/ritzau/

 

Opdateret 13.30 med kommentar fra Johan Brødsgaard.

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter