Naturområde i Thisted bliver Danmarks kun andet Dark Sky-område
Himlen over Dark Sky Park Bulbjerg en skyfri nat.
Foto: Ruslan Merzlyakov

Naturområde i Thisted bliver Danmarks kun andet Dark Sky-område

Uspoleret mørke og tusindvis af stjerner. En lokal arbejdsgruppe har sikret Thisted Kommune det eftertragtede Dark Sky-certifikat til et naturområde.
5. JAN 2024 12.45

THISTED: Uspoleret mørke, muligheden for at se op imod 3.000 klare stjerner, planeter og galaksen Mælkevejen med dens mere end 300 milliarder stjerner. 

Et naturområde ved Bulbjerg-Troldsting-Lildstrand i Thisted Kommune er blevet det ene af kun to dark sky-områder i Danmark, 22 i Europa og 118 på verdensplan. 

Området har nemlig fået det eftertragtede Dark Sky-certifikat af Dark Sky International i USA og kan nu kalde sig Dark Sky Park Bulbjerg, oplyser kommunen.

Den overvældende nattehimmel er i dag en unik oplevelse, som bliver mere og mere sjælden på grund af stigende lysforurening. I større danske byer vil man på grund af lysforurening derfor højst kunne se 20-30 klare stjerner en skyfri aften.

Forpligtelser følger med

Det er en lille arbejdsgruppe under Hawboernes Forening i Lild Strand, der i løbet af de seneste fire år har gennemført den omfattende ansøgningsproces. I foreningen håber de, at certificeringen kommer til at bidrage positivt til områdets ønske om at skabe bæredygtig og stille turisme, der passer på områdets unikke kvaliteter.

- Vi arbejder for den stille turisme, hvor besøgende tiltrækkes af stedets ro og uforstyrrethed og kommer for at opleve stilheden og naturen året rundt og på egen hånd, også når solen ikke står højt på himlen, siger Anne-Mette Kristensen, som sammen med Bjarne Sørensen har gennemført certificeringen.

DarkSky-certificeringen indebærer en række forpligtelser for Hawboernes Forening som certifikatejer. Bl.a. skal der hvert år foretages nye lysmålinger, udarbejdes rapport og afholdes et antal arrangementer for offentligheden. Der skal også være beboelse og belysning. For at opnå certificering har Thisted Kommune bidraget til, at gadebelysningen i Lild Strand nu blevet tilpasset til miljøvenlig DarkSky-standard med afskærmet, nedadrettet lys i varm farvetone.

Det andet dark sky-område i Danmark ligger på Møn i Sydsjælland.

Certifikation er medvirkende årsag til testcenter modstand

DarkSky-certificeringen er også noget de er tilfredse med i Thisted Byråd. Derfor er et ønske om at bevare den nyopnåede certificering også en del af argumenterne imod udvidelsen vindmølletestcenteret i Østerild. En udvidelse af testcentret vil tillade test af møller på helt op til 450 meters højde 17 km fra Bulbjerg-Troldsting-Lildstrand. Østerild er en af to placeringer i spil til teststedet for møllerne. Det andet er Ballum Enge i Tønder Kommune.

Tidligere borgmester i Thisted Kommune Ulla Vestergaard (S) frygter, at lyset fra de høje møller kan få indflydelse for darkSky-certificeringen, hvis Østerild bliver udpeget som det nye teststed til møllerne. 

- Området omkring Lidl Strand er certificeret Dark Sky, som et af de få steder i hele verden, hvor der ikke er nogen lysindvirkning, så man kan se nattehimmelen. Derfor siger vi nu: Nej tak, fortæller Ulla Vestergaard i et interview med DOI.dk. 

lal/amp

Sådan fik foreningen certifikatet

Ansøgningsproces/certificering er gennemført som et ulønnet projekt af Hawboernes Forening. Hawboernes Forening er en lokal beboerforening i Lildstrand med ca. 180 medlemmer bestående af fastboende og sommerhusejere.

Projektet har fået støtte fra:

  • Gudrun & Palle Mørchs Mindefond, Aalborg 31.600 kr.
  • Nordea Fonden 30.000 kr. til køb af udstyr
  • Landdistrikternes Udviklingsfond: 44.000 kr.
  • Feriepartner Jammerbugt: 25.000 kr.
  • Thisted Kommune: 20.000 kr.

 

Kilde: Thisted Kommune

This article has been automatically translated from danish.
Hanstholm Havn
Sign up for the newsletter