Nedskrivning for milliarder sender Maersk Drilling i nedtur
Maersk Drillings udfordrende 2020 fortsætter, hvor en nedskrivning på 9,3 mia. kr. sender halvårsregnskabet i et stort minus. Nedskrivningen tynger Maersk Drilling ned i regsnkabet, der ender med et samlet underskud på godt 9,7 mia. kr.
Dermed fortsætter udfordringer for Maersk Drilling, der i år allerede har annonceret to fyringsrunder og nedjusteret forventningerne til årsregnskabet med 500 mio. kr. Senest kom det frem, at CFO Jesper Ridder Olsen havde besluttet at søge nye muligheder.
Det store underskud blev da heller ikke taget godt imod på aktiemarkedet, hvor Maersk Drilling-aktien er faldet med mere end ni pct. i skrivende stund, efter at regnskabet blev præsenteret.
Der var ellers også positive ting at udlede af regnskabet, blandt andet en stigende omsætning sammenlignet med det foregående kvartal i 2020. Omsætningen steg med ni pct. fra første kvartal. Det er på trods af, at Maersk Drillings rigge har været mindre i brug, men det har til gengæld været til en højere dagspris.
Første halvårs omsætning halter dog stadig efter samme periode sidste år med et fald på 6,3 pct.
esl