Niras vælger Thomas Vadum la Cour som ny markedsdirektør for Green Fuels

Erfaren kemiingeniør med speciale i PtX og grønne brændstoffer er hos mand hos rådgivningsvirksomheden.
KORT NYT3. OKT 2022 10.13

NIRAS fortsætter sin oprustning inden for den grønne energiomstilling med ansættelsen af Thomas Vadum la Cour som ny markedsdirektør for Green Fuels. Den erfarne kemiingeniør har speciale i Power-to-X og grønne brændstoffer, og han kommer til rådgivervirksomheden fra en ledende stilling i Haldor Topsoe A/S. Det skriver Niras A/S i en pressemeddelelse.

Med ansættelsen af Thomas Vadum la Cour får NIRAS endnu en stor kapacitet inden for bæredygtig energi i folden. Den 42-årige markedsdirektør kommer fra Haldor Topsoe, hvor han blandt andet har været managing director for Mellemøsten og seneste Product Line Director for Small Scale & Modular Solutions.

 - Med ansættelsen af Thomas la Cour har vi fået endnu en stærk kapacitet til NIRAS, som vil kunne yde et vigtigt bidrag til vores arbejde for grøn energiomstilling, GREENsition. Thomas har stor erfaring med at udvikle løsninger inden for Power-to-X og udnytte kuldioxid til grønne kemikalier og rene brændstoffer," udtaler Senior Vice President i NIRAS Thomas B. Olsen.

Thomas Vadum la Cour skal i NIRAS, som en del af NIRAS' GREENsition strategi stå i spidsen for at opbygge og udvide NIRAS' aktiviteter inden for rådgivning om planlægning og design af produktionsanlæg til Green Fuels, PtX, brint, etc. i Danmark og internationalt. Der er store potentialer i denne voksende industri, som følge af den forventede eksplosive vækst inden for efterspørgslen af mere bæredygtige brændstoffer og anden substituering af fossile råvarer.

jel

 

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter