Nordic Solar i markant sats på batterilagring
Nikolaj Holtet Hoff, CEO of Nordic Solar.
Foto: Niclas Jessen, Nordic Solar

Nordic Solar i markant sats på batterilagring

Solenergiselskabet Nordic Solar vil investere markant i at integrere batterilagring i sin portefølje af solcelleparker. Selskaber er nu klar til opførelsen af sit første projekt, som er beliggende i Danmark.
11. SEP 2024 10.50

Solceller leverer mere og mere energi til energisystemer verden over. Men energien kommer selvsagt i størst mængder, når solen brager ned mod panelerne. Det er dog ikke altid, at alt energien kan bruges i elnettet. Det kan produktion af energi via PtX blive en løsning på. 

Men en mere direkte løsning er også at lagre energi i store batterisystemer (Battery Energy Storage System, BESS). Det er en løsning som solenergiselskabet Nordic Solar tror på, og derfor vil selskabet nu investere i batterisystemer til deres solcelleparker i de 12 lande, som de er tilstede i.

Det første system er på vej på Sjælland og vil blive pført i Borup i Hillerød Kommune på Sjælland og har en lagerkapacitet på 10 MWh. Det oplyser virksomheden i en meddelelse.

- Markedstendenser inden for energi viser, at en kombination af solenergi og batterilagring vil spille en nøglerolle i energiomstillingen. På det europæiske marked, hvor vi er aktive, er der et stærkt fokus på at kunne kombinere produktionen af solenergi med lagring, ikke mindst fra systemoperatørens side, fordi fleksibilitet er helt afgørende for energisystemet nu og i fremtiden, siger Nikolaj Holtet Hoff, administrerende direktør i Nordic Solar.

Konkret har udover projektet i Borup i øjblikket yderligere 25 batterilagringsprojekter i pipeline, og den samlede lagerkapacitet i porteføljen er næsten 1 GWh.

- Vi forventer, at markedet for batterilagring vil vokse hurtigt i de kommende år, og med indgangen på BESS-markedet åbner vi op for en række nye muligheder for at øge værdiskabelsen i vores europæiske solenergiprojekter på forskellige niveauer., siger Nikolaj Holtet Hoff.

amp

This article has been automatically translated from danish.
Sign up for the newsletter